Posts Tagged ‘Søften’

Vikingers værksteder i Søften

4. juni 2013

Kun 500 meter nordvest for den før omtalte lokalitet på Gamma, er vi på Omega i Erhvervsparken i Søften netop startet med at udgrave en plads med grubehuse fra vikingetiden. I 2008 blev der på et område lige op ad dette undersøgt 14 grubehuse, hvor der blev fundet spor af værkstedsproduktion og hvor pollenanalyser af gulvlag påviste tilstedevær af planter der kan anvendes til tekstilfarvning og garvning.
15 grubehuse fritlagt nu

Ind til videre er der på den igangværende gravning fritlagt 15 grubehuse – og det er med stor spænding, at vi i gang med undersøgelserne af dem. Vi ønsker med undersøgelserne at supplere de tidligere udgravninger på stedet og videreudvikle udgravnings- og analysemetoder, bl.a. de føromtalte pollenanalyser til påvisning af funktionerne på grubehuspladserne.
Ud over grubehusene er der fundet et par stolpehulskonstruktioner, der dog afventer opmåling og yderligere undersøgelser for at kunne fortolkes nærmere.

Værktøj af jern
Pladsen ligger på et sydvendt, gruset næs ned mod et vådområde, som består af en, nu rørlagt, bæk, der løber ned mod Søften og videre ud i Lilleåen. I sig selv er denne placering interessant, da der i flere andre tilfælde er observeret lignende placeringer af grubehuspladser langt oppe i å-systemer, bl.a. kan nævnes mange fra Himmerland; Thorsgårde ved Simested Å, Flamsted og Ravnkilde ved Lindenborg Å og Varmer ved Vær Å, samt ved herregården Skjern ved Nørre Å mellem Viborg og Randers. Den tilsyneladende strategiske placering af disse pladser må skyldes deres funktioner og de magtstrukturer de knytter sig op på. Derfor er det vigtigt at få undersøgt grubehuspladsens funktioner.
Ind til videre er der ved afsøgning med metaldetektor under og efter muldafrømning fundet forskellige jerngenstande i og omkring grubehusene, bl.a. en kniv, en mejsel og et par nagler.

Masser af varme sten – men hvorfor?

Helt nede mod det tilstødende vådområde er der fundet en massiv bræmme af ildskørnede sten og brændt materiale samt koncentrationer af nævestore marksten. Ved Stavnsager-lokaliteten på Djursland er der ligeledes fundet massive bræmmer af ildskørnede sten. Her menes de at kunne være indgået i processen ved dampbøjning af skibstømmer, men muligheden foreligger også at de ildpåvirkede sten kan have været brugt i opvarmning af vand anvendt til en valkning af store tekstilstykker, f.eks. har forsøg ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde vist at let valkning i fremstilling af sejldug er fordelagtigt. Denne grubehusplads vurderes derfor at have stort potentiale som bidrag til forståelse af vikingetidens samfundsstruktur.

Sjældne hustomter i Søften

16. maj 2013

I sidste uge startede vi fra Moesgård Museum op på en udgravning i Søften Erhvervspark.

Vi forventede at skulle undersøge en traditionel boplads fra ældre romersk jernalder, ca. år 1-100 e.Kr, med huse i form af stolpehuller, nogle bopladsgruber samt kulturlag med bopladsaffald.

Overraskelsen er derfor stor, da det nu viser sig, at kulturlagene dækker over bevarede gulvlag og andre interessante detaljer omkring huskonstruktioner og stenlægninger omkring dem.

Usædvanligt for Østjylland

I andre dele af landet kender vi flere eksempler på meget velbevarede hustomter, eksempelvis huse med brolægninger i Vestjylland, og huse i såkaldte byhøje fra Nordjylland og det øvrige Limfjordsområde, med mange detaljerede oplysninger bevaret. Men det er meget usædvanligt, at vi i Østjylland finder hustomter med bevarede gulvlag og andre konstruktionsdetaljer.

Ind til videre er vi i gang med at udgrave en hustomt med en grov stenlægning eller stenfundering, hvor over der er lagt et gulvlag af sammenstampet ler og jord. Der er også detaljer af vægforløb og de såkaldte ”tagdryp”, der består af en stenlægning langs tagudhænget.

Arbejdet er stadig i sin indledende fase, så vi ser frem til hvad der må komme af yderligere resultater.


%d bloggers like this: