Posts Tagged ‘neolitikum’

Bondestenalderen i hus – syd for Lisbjerg

25. april 2013

DSC_0312_stitch

Endelig kom foråret!

Siden vinteren for alvor satte ind midt i december, har vores udgravningsarbejde været ekstremt vanskeliggjort af vejret. Det længe ventede forårsvejr har gjort det muligt at færdiggøre udgravningen syd for Lisbjerg, nærmere bestemt ved en kommende vejforbindelse parallel med et stykke af djurslandsmotorvejen, vest for Randersvej. Og der var bogstaveligt talt fart over feltet, for der kom overraskelser i sidste time.

På et plateau i landskabet mellem Egådalen og højdedraget hvor Lisbjerg ligger i dag, har vi fundet spor efter at mennesker har bosat sig, både i den tidlige bondestenalder ca. 3800-3600 f.v.t, muligvis i den yngre bondestenalder ca. 2800-2000 f.v.t. samt i yngre bronzealder eller tidlig førromerske jernalder, ca. 600-400 f.v.t. Bebyggelse fra førromersk jernalder har vi i de seneste år udgravet i stor stil på den modsatte side af Egå-dalen, ovre på det store plateau, hvor der nu bygges nyt Universitetshospital ved Skejby.

I det følgende vil jeg derfor fokusere på de foreløbige resultater vedrørende bondestenalderen.

Bopladsen ligger i kote 32 m over det nuværende havoverflade, ca. 1400 m vest for bunden af den gamle stenalderfjord, og ca. 400 m nord for Egåen. Umiddelbart nord og nordvest for bopladsområdet afgrænses plateauet af en langstrakt fugtig lavning.

Med rødt er markeret søgegrøfter, med blå udgravninsfeltet. Yderst til højre ses med blåt den inderste del af stenalderens fjordsystem ind mod Egåen.

Med rødt er markeret søgegrøfter, med blå udgravninsfeltet. Yderst til højre ses med blåt den inderste del af stenalderens fjordsystem ind mod Egåen.

En svag lavning i terrænet var fyldt op af kulturlag i omkring 40 cm tykkelse. Det dækkede ca. 135 m2 og bestod af flere lag med små stykker af trækul, flintredskaber og skår af lerkar. Ud fra ornamentikken på skårene dateres kulturlagene til 3800-3600 f.v.t, også kaldt den tidligneolitiske tragtbægerkulturs Volling-stil.

Kulturlag A70, FHM5315

Den består af indtryk lavet i de halvvåde lerkar inden brænding, og er lavet bl.a. med to-snoet snor, mejselstik og furestik (se fotos). Der er både skår af større tragtbægre, grove forråds-/kogekar, øskenbægre af ”mellemstørrelse” og små drikkebægre.

Øskenbæger med mejselstik. Øskenen er placeret på overgangen mellem bug og hals.

Øskenbæger med mejselstik. Øskenen er placeret på overgangen mellem bug og hals.

Øskenbæger med mejselstik

Øskenbæger med mejselstik

Randskår af tragtbæger med fire rækker af indtryk med fint, tosnoet snor.

Randskår af tragtbæger med fire rækker af indtryk med fint, tosnoet snor.

Randskår af lille drikkebæger med fem rækker af indtryk med tosnoet snor.

Randskår af lille drikkebæger med fem rækker af indtryk med tosnoet snor.

Skår med furestik, fra kulturlag A70.

Skår med furestik, fra kulturlag A70.

Der var stort set ingen affald efter flinthugning – et par blokke hvoraf der er hugget flint, blev der fundet, samt et ophugget fragment af en sleben tyndnakket flintøkse. Der blev fundet en hel del redskaber, langt de fleste lavet af flintflækker, d.v.s. flækker anvendt som knive eller høstsegl, samt nogle få flintbor og en hel del små skrabere, hvoraf mange også var lavet på flækker. Enkelte flækker og afslag havde såkaldt ”mikrotanding” (se foto) dvs. at de langs den ene skærende æg har fine tætsiddende hak, hvilket giver en form for lille, delikat savklinge. Dette er ikke brugsspor, men en bevidst formgivning af æggen.

Flække med skraberæg i distalenden samt med findtanding æg. Fra kulturlag A70.

Flække med skraberæg i distalenden samt med findtandet æg. Fra kulturlag A70.

Hvad de har været anvendt til har i tidligere tilfælde været undersøgt ved slidsporsanalyser, men den mere nøjagtige funktion af disse små save står stadig som lidt af en uløst gåde.

De største overraskelser kom i de sidste uger af udgravningen. Vi havde under frostvejret erkendt en mindre toskibet huskonstruktion med vægforløb lige vest for kulturlaget A70. Men yderligere to huse af lignende type blev opdaget, og heldigvis for det, for det er temmelig sjældent at vi har disse stenalderhuse bevaret med spor efter vægstolper.

De toskibede langhuse er markeret med grønt, kulturlaget med Volling-keramik er markeret med rødt.

De toskibede langhuse er markeret med grønt, kulturlaget med Volling-keramik er markeret med rødt.

De tre huse måler 5,5-6 m i bredden og hhv. ca. 10, 15 og op til 27 m i længden. Størrelsen og formen på husene indikerer dog, at de formentlig er omkring 1000 år yngre end fundene i kulturlaget. Det gør det absolut ikke mindre spændende, så fra langt størstedelen af stolpehullerne blev fylden fra jorden taget med til flotering, for at udskille forkullede rester af trækul, korn og frø, så bl.a. C14-dateringer kan bringe os nærmere et svar på disse huses alder.

Sådan ser et profilsnit gennem et stolpehul fra det toskibede hus K4 ud. Det har stået midt i huset, og stolpehn har indgået i en tagbærende konstruktion.

Sådan ser et profilsnit gennem et stolpehul fra det toskibede hus K4 ud. Det har stået midt i huset, og stolpen har indgået i en tagbærende konstruktion.

Principtegning af strukturerne i konstruktionen af et toskibet hus. Bemærk den midterste række af tagbærende stolper samt vægstolperne.

Principtegning af strukturerne i konstruktionen af et toskibet hus. Bemærk den midterste række af tagbærende stolper samt vægstolperne.

For omkring ti år siden, forud for anlæggelse af motorvejen mellem Søften og Skødstrup, blev der langs den nordlige bred, af det der i stenalderen var en fjord, udgravet en række bopladser fra bl.a. bondestenalderen (publiceret i  ”Arkæologi i lange baner” af Henrik Skousen). På den baggrund er der i det umiddelbare nærområde gjort fund fra bl.a. tragtbægerkulturens Volling-fase. Vi har udgravninger af en mose beliggende ca. 700 meter VSV for med velbevaret knoglemateriale, og boplads med huse, gruber og kulturlag ved den gamle Lisbjerg Skole ca. 800 m øst for.

De netop afsluttede udgravninger forventes derfor at tilføje en væsentlig ny brik i vores viden om bondestenalderen i Østjylland.

Reklamer

En ”bageplade” fra bondestenalderen

2. august 2011

Vi graver fortsat i Lystrup, forud for anlæggelsen af boldbaner.

I sidste uge blev der gjort et meget fint fund. I en lille cirkulær grube, ca. 1 m i diameter, har Malene udgravet store dele af en såkaldt lerskive.

Nærbillede af den ene del af lerskiven. Bemærk ornamentikken.

Lerskiver er lavet af groft magret keramik, formet som en cirkelrund plade, ofte med forskellige former for ornamentik. I tragtbægerkulturen forekommer lerskiver i varierende størrelser og udformninger gennem stort set hele perioden, men findes ofte kun som fragmenter. De er velkendte på bopladser fra bondestenalderens tragtbægerkultur, og denne skal (bl.a. ud fra andet keramik i gruben) formentlig dateres til Klintebakke- eller Blandebjergfasen, ca. 3200-3000 f.Kr. Lerskiverne har deres oprindelse tilbage i den tidligere Michelsbergerkultur, en agerbrugskultur, som er udbredt i det mellemeuropæiske område, i perioden ca. 4400-3500 f.Kr.

Funktionen af disse lerskiver er usikker – og givetvis ikke entydig, men de er ofte tolket som en form for bageplader eller plader til at tørre korn på.

Lodfoto ned over gruben med keramikken fritlagt. Enhederne på målestokken er ca. 20 cm.

Denne lerskive ligger i gruben i to dele sammen med andre skår fra lerkar. Den er relativt stor, ca. 22 cm i diameter. Ud fra det man kan se, inden den er rigtig afrenset, ser den ud til at have en eller to rækker af zigzag-lignende mønstre langs kanten, og inden for dem ses indstukne gruber for hver 6-7 cm.

Konservator, Helle, gør forberedelser til at fundene optages i præparat.

Stykkerne af keramik er blevet taget op i præparat, så de kan stabiliseres og færdigudgraves ude på Moesgård Museum. Vi ser meget frem til at kunne studere dem nærmere.

Lerskiven optages i to dele, En karside fra et lerkar optages som et tredie præparat.


%d bloggers like this: