Posts Tagged ‘Moesgård Museum’

Vikingers værksteder i Søften

4. juni 2013

Kun 500 meter nordvest for den før omtalte lokalitet på Gamma, er vi på Omega i Erhvervsparken i Søften netop startet med at udgrave en plads med grubehuse fra vikingetiden. I 2008 blev der på et område lige op ad dette undersøgt 14 grubehuse, hvor der blev fundet spor af værkstedsproduktion og hvor pollenanalyser af gulvlag påviste tilstedevær af planter der kan anvendes til tekstilfarvning og garvning.
15 grubehuse fritlagt nu

Ind til videre er der på den igangværende gravning fritlagt 15 grubehuse – og det er med stor spænding, at vi i gang med undersøgelserne af dem. Vi ønsker med undersøgelserne at supplere de tidligere udgravninger på stedet og videreudvikle udgravnings- og analysemetoder, bl.a. de føromtalte pollenanalyser til påvisning af funktionerne på grubehuspladserne.
Ud over grubehusene er der fundet et par stolpehulskonstruktioner, der dog afventer opmåling og yderligere undersøgelser for at kunne fortolkes nærmere.

Værktøj af jern
Pladsen ligger på et sydvendt, gruset næs ned mod et vådområde, som består af en, nu rørlagt, bæk, der løber ned mod Søften og videre ud i Lilleåen. I sig selv er denne placering interessant, da der i flere andre tilfælde er observeret lignende placeringer af grubehuspladser langt oppe i å-systemer, bl.a. kan nævnes mange fra Himmerland; Thorsgårde ved Simested Å, Flamsted og Ravnkilde ved Lindenborg Å og Varmer ved Vær Å, samt ved herregården Skjern ved Nørre Å mellem Viborg og Randers. Den tilsyneladende strategiske placering af disse pladser må skyldes deres funktioner og de magtstrukturer de knytter sig op på. Derfor er det vigtigt at få undersøgt grubehuspladsens funktioner.
Ind til videre er der ved afsøgning med metaldetektor under og efter muldafrømning fundet forskellige jerngenstande i og omkring grubehusene, bl.a. en kniv, en mejsel og et par nagler.

Masser af varme sten – men hvorfor?

Helt nede mod det tilstødende vådområde er der fundet en massiv bræmme af ildskørnede sten og brændt materiale samt koncentrationer af nævestore marksten. Ved Stavnsager-lokaliteten på Djursland er der ligeledes fundet massive bræmmer af ildskørnede sten. Her menes de at kunne være indgået i processen ved dampbøjning af skibstømmer, men muligheden foreligger også at de ildpåvirkede sten kan have været brugt i opvarmning af vand anvendt til en valkning af store tekstilstykker, f.eks. har forsøg ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde vist at let valkning i fremstilling af sejldug er fordelagtigt. Denne grubehusplads vurderes derfor at have stort potentiale som bidrag til forståelse af vikingetidens samfundsstruktur.

Sjældne hustomter i Søften

16. maj 2013

I sidste uge startede vi fra Moesgård Museum op på en udgravning i Søften Erhvervspark.

Vi forventede at skulle undersøge en traditionel boplads fra ældre romersk jernalder, ca. år 1-100 e.Kr, med huse i form af stolpehuller, nogle bopladsgruber samt kulturlag med bopladsaffald.

Overraskelsen er derfor stor, da det nu viser sig, at kulturlagene dækker over bevarede gulvlag og andre interessante detaljer omkring huskonstruktioner og stenlægninger omkring dem.

Usædvanligt for Østjylland

I andre dele af landet kender vi flere eksempler på meget velbevarede hustomter, eksempelvis huse med brolægninger i Vestjylland, og huse i såkaldte byhøje fra Nordjylland og det øvrige Limfjordsområde, med mange detaljerede oplysninger bevaret. Men det er meget usædvanligt, at vi i Østjylland finder hustomter med bevarede gulvlag og andre konstruktionsdetaljer.

Ind til videre er vi i gang med at udgrave en hustomt med en grov stenlægning eller stenfundering, hvor over der er lagt et gulvlag af sammenstampet ler og jord. Der er også detaljer af vægforløb og de såkaldte ”tagdryp”, der består af en stenlægning langs tagudhænget.

Arbejdet er stadig i sin indledende fase, så vi ser frem til hvad der må komme af yderligere resultater.

Bondestenalderen i hus – syd for Lisbjerg

25. april 2013

DSC_0312_stitch

Endelig kom foråret!

Siden vinteren for alvor satte ind midt i december, har vores udgravningsarbejde været ekstremt vanskeliggjort af vejret. Det længe ventede forårsvejr har gjort det muligt at færdiggøre udgravningen syd for Lisbjerg, nærmere bestemt ved en kommende vejforbindelse parallel med et stykke af djurslandsmotorvejen, vest for Randersvej. Og der var bogstaveligt talt fart over feltet, for der kom overraskelser i sidste time.

På et plateau i landskabet mellem Egådalen og højdedraget hvor Lisbjerg ligger i dag, har vi fundet spor efter at mennesker har bosat sig, både i den tidlige bondestenalder ca. 3800-3600 f.v.t, muligvis i den yngre bondestenalder ca. 2800-2000 f.v.t. samt i yngre bronzealder eller tidlig førromerske jernalder, ca. 600-400 f.v.t. Bebyggelse fra førromersk jernalder har vi i de seneste år udgravet i stor stil på den modsatte side af Egå-dalen, ovre på det store plateau, hvor der nu bygges nyt Universitetshospital ved Skejby.

I det følgende vil jeg derfor fokusere på de foreløbige resultater vedrørende bondestenalderen.

Bopladsen ligger i kote 32 m over det nuværende havoverflade, ca. 1400 m vest for bunden af den gamle stenalderfjord, og ca. 400 m nord for Egåen. Umiddelbart nord og nordvest for bopladsområdet afgrænses plateauet af en langstrakt fugtig lavning.

Med rødt er markeret søgegrøfter, med blå udgravninsfeltet. Yderst til højre ses med blåt den inderste del af stenalderens fjordsystem ind mod Egåen.

Med rødt er markeret søgegrøfter, med blå udgravninsfeltet. Yderst til højre ses med blåt den inderste del af stenalderens fjordsystem ind mod Egåen.

En svag lavning i terrænet var fyldt op af kulturlag i omkring 40 cm tykkelse. Det dækkede ca. 135 m2 og bestod af flere lag med små stykker af trækul, flintredskaber og skår af lerkar. Ud fra ornamentikken på skårene dateres kulturlagene til 3800-3600 f.v.t, også kaldt den tidligneolitiske tragtbægerkulturs Volling-stil.

Kulturlag A70, FHM5315

Den består af indtryk lavet i de halvvåde lerkar inden brænding, og er lavet bl.a. med to-snoet snor, mejselstik og furestik (se fotos). Der er både skår af større tragtbægre, grove forråds-/kogekar, øskenbægre af ”mellemstørrelse” og små drikkebægre.

Øskenbæger med mejselstik. Øskenen er placeret på overgangen mellem bug og hals.

Øskenbæger med mejselstik. Øskenen er placeret på overgangen mellem bug og hals.

Øskenbæger med mejselstik

Øskenbæger med mejselstik

Randskår af tragtbæger med fire rækker af indtryk med fint, tosnoet snor.

Randskår af tragtbæger med fire rækker af indtryk med fint, tosnoet snor.

Randskår af lille drikkebæger med fem rækker af indtryk med tosnoet snor.

Randskår af lille drikkebæger med fem rækker af indtryk med tosnoet snor.

Skår med furestik, fra kulturlag A70.

Skår med furestik, fra kulturlag A70.

Der var stort set ingen affald efter flinthugning – et par blokke hvoraf der er hugget flint, blev der fundet, samt et ophugget fragment af en sleben tyndnakket flintøkse. Der blev fundet en hel del redskaber, langt de fleste lavet af flintflækker, d.v.s. flækker anvendt som knive eller høstsegl, samt nogle få flintbor og en hel del små skrabere, hvoraf mange også var lavet på flækker. Enkelte flækker og afslag havde såkaldt ”mikrotanding” (se foto) dvs. at de langs den ene skærende æg har fine tætsiddende hak, hvilket giver en form for lille, delikat savklinge. Dette er ikke brugsspor, men en bevidst formgivning af æggen.

Flække med skraberæg i distalenden samt med findtanding æg. Fra kulturlag A70.

Flække med skraberæg i distalenden samt med findtandet æg. Fra kulturlag A70.

Hvad de har været anvendt til har i tidligere tilfælde været undersøgt ved slidsporsanalyser, men den mere nøjagtige funktion af disse små save står stadig som lidt af en uløst gåde.

De største overraskelser kom i de sidste uger af udgravningen. Vi havde under frostvejret erkendt en mindre toskibet huskonstruktion med vægforløb lige vest for kulturlaget A70. Men yderligere to huse af lignende type blev opdaget, og heldigvis for det, for det er temmelig sjældent at vi har disse stenalderhuse bevaret med spor efter vægstolper.

De toskibede langhuse er markeret med grønt, kulturlaget med Volling-keramik er markeret med rødt.

De toskibede langhuse er markeret med grønt, kulturlaget med Volling-keramik er markeret med rødt.

De tre huse måler 5,5-6 m i bredden og hhv. ca. 10, 15 og op til 27 m i længden. Størrelsen og formen på husene indikerer dog, at de formentlig er omkring 1000 år yngre end fundene i kulturlaget. Det gør det absolut ikke mindre spændende, så fra langt størstedelen af stolpehullerne blev fylden fra jorden taget med til flotering, for at udskille forkullede rester af trækul, korn og frø, så bl.a. C14-dateringer kan bringe os nærmere et svar på disse huses alder.

Sådan ser et profilsnit gennem et stolpehul fra det toskibede hus K4 ud. Det har stået midt i huset, og stolpehn har indgået i en tagbærende konstruktion.

Sådan ser et profilsnit gennem et stolpehul fra det toskibede hus K4 ud. Det har stået midt i huset, og stolpen har indgået i en tagbærende konstruktion.

Principtegning af strukturerne i konstruktionen af et toskibet hus. Bemærk den midterste række af tagbærende stolper samt vægstolperne.

Principtegning af strukturerne i konstruktionen af et toskibet hus. Bemærk den midterste række af tagbærende stolper samt vægstolperne.

For omkring ti år siden, forud for anlæggelse af motorvejen mellem Søften og Skødstrup, blev der langs den nordlige bred, af det der i stenalderen var en fjord, udgravet en række bopladser fra bl.a. bondestenalderen (publiceret i  ”Arkæologi i lange baner” af Henrik Skousen). På den baggrund er der i det umiddelbare nærområde gjort fund fra bl.a. tragtbægerkulturens Volling-fase. Vi har udgravninger af en mose beliggende ca. 700 meter VSV for med velbevaret knoglemateriale, og boplads med huse, gruber og kulturlag ved den gamle Lisbjerg Skole ca. 800 m øst for.

De netop afsluttede udgravninger forventes derfor at tilføje en væsentlig ny brik i vores viden om bondestenalderen i Østjylland.

En ”bageplade” fra bondestenalderen

2. august 2011

Vi graver fortsat i Lystrup, forud for anlæggelsen af boldbaner.

I sidste uge blev der gjort et meget fint fund. I en lille cirkulær grube, ca. 1 m i diameter, har Malene udgravet store dele af en såkaldt lerskive.

Nærbillede af den ene del af lerskiven. Bemærk ornamentikken.

Lerskiver er lavet af groft magret keramik, formet som en cirkelrund plade, ofte med forskellige former for ornamentik. I tragtbægerkulturen forekommer lerskiver i varierende størrelser og udformninger gennem stort set hele perioden, men findes ofte kun som fragmenter. De er velkendte på bopladser fra bondestenalderens tragtbægerkultur, og denne skal (bl.a. ud fra andet keramik i gruben) formentlig dateres til Klintebakke- eller Blandebjergfasen, ca. 3200-3000 f.Kr. Lerskiverne har deres oprindelse tilbage i den tidligere Michelsbergerkultur, en agerbrugskultur, som er udbredt i det mellemeuropæiske område, i perioden ca. 4400-3500 f.Kr.

Funktionen af disse lerskiver er usikker – og givetvis ikke entydig, men de er ofte tolket som en form for bageplader eller plader til at tørre korn på.

Lodfoto ned over gruben med keramikken fritlagt. Enhederne på målestokken er ca. 20 cm.

Denne lerskive ligger i gruben i to dele sammen med andre skår fra lerkar. Den er relativt stor, ca. 22 cm i diameter. Ud fra det man kan se, inden den er rigtig afrenset, ser den ud til at have en eller to rækker af zigzag-lignende mønstre langs kanten, og inden for dem ses indstukne gruber for hver 6-7 cm.

Konservator, Helle, gør forberedelser til at fundene optages i præparat.

Stykkerne af keramik er blevet taget op i præparat, så de kan stabiliseres og færdigudgraves ude på Moesgård Museum. Vi ser meget frem til at kunne studere dem nærmere.

Lerskiven optages i to dele, En karside fra et lerkar optages som et tredie præparat.

Pil med potentiale – nyt fra Lystrup Boldbaner

6. juli 2011

Som det ses af et tidligere blogindlæg, er vi gået i gang med arkæologiske udgravninger mellem Lystrup og Hjortshøj for mange uger siden.

Vi er efterhånden ved at have gjort så mange fine fund, at vi forventer løbende at informere nærmere om nogle af dem her på bloggen.

Vi startede ud med at undersøge et mindre område mod vest. Her er der udgravet et stort, ovalt fyldskifte, ca. 17 gange14 meter. Ved forundersøgelsen sidste år fandt vi keramik, der anslås dateret til ø-dansk enkeltgravskultur, ca.2500 f.Kr, samt lidt ubrændt knogle. Vi har derfor været meget spændte på, hvad vi ville finde yderligere i denne store nedgravning, almindeligvis kaldet for en grube, som vi formodede, det måtte være.

 

Da vi kommer godt ned i gruben ved at grave den i kvadratmeterfelter, fremkommer der mod bunden en hel del mindre sten, ½-2 gange nævestørrelse over et jævnt lag. Langs kanterne ser vi i et højere niveau større sten placeret. Umiddelbart over stenlaget finder vi et lag med flintafslag, nogle flintskrabere, lidt rester af dyreknogler og -tænder og flere potteskår af lignende art som fra forundersøgelsen.

Formentlig et hus

I løbet af undersøgelsen har anlægget vist sig at have en anden form end først antaget. Det har vist sig at være langovalt, ca. 14 gange 6 meter, orienteret omtrent nord-syd. Vi mener nu, at der muligvis kan være tale om en form for neddybet hus. Det gør vi ud fra anlæggets form og dimensioner. Det omtrent vandrette, gennemgående lag tolkes som et gulvlag. Fundenes koncentrationer  tolkes indtil videre som mulige aktivitetsområder, og stolpehuller fundet under grubens bund, tolkes som dele af en huskonstruktion.

Det er relativt sjældent, at vi finder huse fra denne periode. De kan enten være med jordgravede stolper, eller være suppleret med en nedgravet del. Det bliver spændende, når vi kommer ind på museet, at få gennemarbejdet materialet og set nærmere på alle fundene og deres spredning.

Pil med potentiale

På det, vi tolker som gulvlaget, har Maria fundet en fin, lille pilespids af flint. Det er en skafttungepil med trekantet tværsnit. Ud fra form og størrelse dateres den – fuldstændig som formodningen om keramikken – til ødansk enkeltgravskultur – ca.2500 f.Kr.

Denne type pilespids, en såkaldt type D-pil, er udviklet af den kystorienterede grubekeramiske kulturs C-pile. Pilespidserne har uden tvivl været brugt ved jagt, men har også været anvendt til fejder mellem mennesker. I en gravkiste ved Gjerrild på Djursland har man fundet en lignende pilespids siddende indskudt i brystbenet på en mand. Et foto af dette spektakulære fund kan ses i bogen ”Flint fra Dannmarks Oldtid” af Peter Vang Petersen.

Naturvidenskaben til hjælp

I det fundførende lag finder vi en hel del trækulsnister, dvs. små stumper af trækul eller andet forkullet materiale, f.eks. korn. En af vores opgaver er at finde ud af hvilke aktiviteter der er foregået i anlægget. Derfor har vi taget forskellige prøver af jorden, dels floteringsprøver, for at finde stykker af forkullet træ og korn/frø, dels pollenprøver, der kan afsløre f.eks. opbevaring af planter eller tærskning af korn.

Links til flere fotos:

I starten så fladen sådan ud (følg linket for at se fotos på phptosynth.net):

http://www.photosynth.net/view.aspx?cid=dccdcee7-fa62-40ba-936f-4d9cee7ff31a

I løbet af udgravningen kom det til at se sådan ud (følg linket for at se fotos på phptosynth.net):

http://photosynth.net/view.aspx?cid=b0424f4f-97d7-4ab7-992e-b2017c71434b

Til slut gravede vi af med maskine vest for anlægget for at se om der skulle være stolpehuller (følg linket for at se panorama på photosynth.net):

http://photosynth.net/view.aspx?cid=7a34d196-7ac9-47ce-95f0-dc9f9c1ac5af


%d bloggers like this: