Posts Tagged ‘archaeology’

Vikingers værksteder i Søften

4. juni 2013

Kun 500 meter nordvest for den før omtalte lokalitet på Gamma, er vi på Omega i Erhvervsparken i Søften netop startet med at udgrave en plads med grubehuse fra vikingetiden. I 2008 blev der på et område lige op ad dette undersøgt 14 grubehuse, hvor der blev fundet spor af værkstedsproduktion og hvor pollenanalyser af gulvlag påviste tilstedevær af planter der kan anvendes til tekstilfarvning og garvning.
15 grubehuse fritlagt nu

Ind til videre er der på den igangværende gravning fritlagt 15 grubehuse – og det er med stor spænding, at vi i gang med undersøgelserne af dem. Vi ønsker med undersøgelserne at supplere de tidligere udgravninger på stedet og videreudvikle udgravnings- og analysemetoder, bl.a. de føromtalte pollenanalyser til påvisning af funktionerne på grubehuspladserne.
Ud over grubehusene er der fundet et par stolpehulskonstruktioner, der dog afventer opmåling og yderligere undersøgelser for at kunne fortolkes nærmere.

Værktøj af jern
Pladsen ligger på et sydvendt, gruset næs ned mod et vådområde, som består af en, nu rørlagt, bæk, der løber ned mod Søften og videre ud i Lilleåen. I sig selv er denne placering interessant, da der i flere andre tilfælde er observeret lignende placeringer af grubehuspladser langt oppe i å-systemer, bl.a. kan nævnes mange fra Himmerland; Thorsgårde ved Simested Å, Flamsted og Ravnkilde ved Lindenborg Å og Varmer ved Vær Å, samt ved herregården Skjern ved Nørre Å mellem Viborg og Randers. Den tilsyneladende strategiske placering af disse pladser må skyldes deres funktioner og de magtstrukturer de knytter sig op på. Derfor er det vigtigt at få undersøgt grubehuspladsens funktioner.
Ind til videre er der ved afsøgning med metaldetektor under og efter muldafrømning fundet forskellige jerngenstande i og omkring grubehusene, bl.a. en kniv, en mejsel og et par nagler.

Masser af varme sten – men hvorfor?

Helt nede mod det tilstødende vådområde er der fundet en massiv bræmme af ildskørnede sten og brændt materiale samt koncentrationer af nævestore marksten. Ved Stavnsager-lokaliteten på Djursland er der ligeledes fundet massive bræmmer af ildskørnede sten. Her menes de at kunne være indgået i processen ved dampbøjning af skibstømmer, men muligheden foreligger også at de ildpåvirkede sten kan have været brugt i opvarmning af vand anvendt til en valkning af store tekstilstykker, f.eks. har forsøg ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde vist at let valkning i fremstilling af sejldug er fordelagtigt. Denne grubehusplads vurderes derfor at have stort potentiale som bidrag til forståelse af vikingetidens samfundsstruktur.

Sjældne hustomter i Søften

16. maj 2013

I sidste uge startede vi fra Moesgård Museum op på en udgravning i Søften Erhvervspark.

Vi forventede at skulle undersøge en traditionel boplads fra ældre romersk jernalder, ca. år 1-100 e.Kr, med huse i form af stolpehuller, nogle bopladsgruber samt kulturlag med bopladsaffald.

Overraskelsen er derfor stor, da det nu viser sig, at kulturlagene dækker over bevarede gulvlag og andre interessante detaljer omkring huskonstruktioner og stenlægninger omkring dem.

Usædvanligt for Østjylland

I andre dele af landet kender vi flere eksempler på meget velbevarede hustomter, eksempelvis huse med brolægninger i Vestjylland, og huse i såkaldte byhøje fra Nordjylland og det øvrige Limfjordsområde, med mange detaljerede oplysninger bevaret. Men det er meget usædvanligt, at vi i Østjylland finder hustomter med bevarede gulvlag og andre konstruktionsdetaljer.

Ind til videre er vi i gang med at udgrave en hustomt med en grov stenlægning eller stenfundering, hvor over der er lagt et gulvlag af sammenstampet ler og jord. Der er også detaljer af vægforløb og de såkaldte ”tagdryp”, der består af en stenlægning langs tagudhænget.

Arbejdet er stadig i sin indledende fase, så vi ser frem til hvad der må komme af yderligere resultater.

Pil med potentiale – nyt fra Lystrup Boldbaner

6. juli 2011

Som det ses af et tidligere blogindlæg, er vi gået i gang med arkæologiske udgravninger mellem Lystrup og Hjortshøj for mange uger siden.

Vi er efterhånden ved at have gjort så mange fine fund, at vi forventer løbende at informere nærmere om nogle af dem her på bloggen.

Vi startede ud med at undersøge et mindre område mod vest. Her er der udgravet et stort, ovalt fyldskifte, ca. 17 gange14 meter. Ved forundersøgelsen sidste år fandt vi keramik, der anslås dateret til ø-dansk enkeltgravskultur, ca.2500 f.Kr, samt lidt ubrændt knogle. Vi har derfor været meget spændte på, hvad vi ville finde yderligere i denne store nedgravning, almindeligvis kaldet for en grube, som vi formodede, det måtte være.

 

Da vi kommer godt ned i gruben ved at grave den i kvadratmeterfelter, fremkommer der mod bunden en hel del mindre sten, ½-2 gange nævestørrelse over et jævnt lag. Langs kanterne ser vi i et højere niveau større sten placeret. Umiddelbart over stenlaget finder vi et lag med flintafslag, nogle flintskrabere, lidt rester af dyreknogler og -tænder og flere potteskår af lignende art som fra forundersøgelsen.

Formentlig et hus

I løbet af undersøgelsen har anlægget vist sig at have en anden form end først antaget. Det har vist sig at være langovalt, ca. 14 gange 6 meter, orienteret omtrent nord-syd. Vi mener nu, at der muligvis kan være tale om en form for neddybet hus. Det gør vi ud fra anlæggets form og dimensioner. Det omtrent vandrette, gennemgående lag tolkes som et gulvlag. Fundenes koncentrationer  tolkes indtil videre som mulige aktivitetsområder, og stolpehuller fundet under grubens bund, tolkes som dele af en huskonstruktion.

Det er relativt sjældent, at vi finder huse fra denne periode. De kan enten være med jordgravede stolper, eller være suppleret med en nedgravet del. Det bliver spændende, når vi kommer ind på museet, at få gennemarbejdet materialet og set nærmere på alle fundene og deres spredning.

Pil med potentiale

På det, vi tolker som gulvlaget, har Maria fundet en fin, lille pilespids af flint. Det er en skafttungepil med trekantet tværsnit. Ud fra form og størrelse dateres den – fuldstændig som formodningen om keramikken – til ødansk enkeltgravskultur – ca.2500 f.Kr.

Denne type pilespids, en såkaldt type D-pil, er udviklet af den kystorienterede grubekeramiske kulturs C-pile. Pilespidserne har uden tvivl været brugt ved jagt, men har også været anvendt til fejder mellem mennesker. I en gravkiste ved Gjerrild på Djursland har man fundet en lignende pilespids siddende indskudt i brystbenet på en mand. Et foto af dette spektakulære fund kan ses i bogen ”Flint fra Dannmarks Oldtid” af Peter Vang Petersen.

Naturvidenskaben til hjælp

I det fundførende lag finder vi en hel del trækulsnister, dvs. små stumper af trækul eller andet forkullet materiale, f.eks. korn. En af vores opgaver er at finde ud af hvilke aktiviteter der er foregået i anlægget. Derfor har vi taget forskellige prøver af jorden, dels floteringsprøver, for at finde stykker af forkullet træ og korn/frø, dels pollenprøver, der kan afsløre f.eks. opbevaring af planter eller tærskning af korn.

Links til flere fotos:

I starten så fladen sådan ud (følg linket for at se fotos på phptosynth.net):

http://www.photosynth.net/view.aspx?cid=dccdcee7-fa62-40ba-936f-4d9cee7ff31a

I løbet af udgravningen kom det til at se sådan ud (følg linket for at se fotos på phptosynth.net):

http://photosynth.net/view.aspx?cid=b0424f4f-97d7-4ab7-992e-b2017c71434b

Til slut gravede vi af med maskine vest for anlægget for at se om der skulle være stolpehuller (følg linket for at se panorama på photosynth.net):

http://photosynth.net/view.aspx?cid=7a34d196-7ac9-47ce-95f0-dc9f9c1ac5af


%d bloggers like this: