Skribentarkiv

God jul og godt nytår fra Moesgårds arkæologer!

20. december 2012
Billede3

Indtil 1800-tallet var mange af vore forhistoriske monumenter beskyttet af nisser og trolde.

Vi håber at I også i det nye år vil følge vort arbejde i marken og på bloggen.

Vi glæder os til fortsat at bringe nyt fra museets arbejdsmark.

Knivstenen – en dyssetomt ved Skejby (2)

12. december 2012

For 6000 år siden begyndte de første bønder at fælde urskoven for at opdyrke og skabe den muld, der i dag er et af vort lands vigtigste ”råstoffer”.

I landskabet efterlod bønderne tusindvis af stendysser og jættestuer, hvoraf nogle endnu står som monumenter over den tidlige bondestenalder. Hovedparten af de store stenkamre er siden fjernet af stenhuggere og har i århundreder været lagt under plov på bondens mark.

I november måned åd de store gravemaskiner sig ind på de sidste rester af langdysssen “Knivstenen” ved byggeriet til det Nye Universitetshospital, Skejby. De sidste spor efter den henved 5.400 år gamle dysse er slettet for evigt. Tilbage står de fund, fotos, optegnelser og opmålinger arkæologerne fra Moesgård Museum tog med sig hjem efter 7 ugers udgravning i sept. – nov. 2012.

Foto: Poul Nyholm. Rådgivergruppen, DNU.

Foto: Poul Nyholm. Rådgivergruppen, DNU.

Indtil videre finder mindet om dyssen sin plads i museets arkiver og magasiner, inden den atter vil se dagens lys igennem videnskabelige artikler og bøger og måske får en plads i museets udstilling.

Udgravningerne bragte ikke nye store spektakulære fund for dagen, men anlægget som helhed tegnede sig flot og gav et fint billede af dyssens oprindelige konstruktion og udvikling med detaljer, der kan føje nyt til vor viden om disse tidlige monumenter.

Dyssen var på stedet nyfunden og ukendt. Den findes ikke beskrevet på gamle gamle kort eller i  arkiver. Vi ved dog fra gamle indberetninger, at der på Skejby sogns jorder har ligget mindst fire dyssekamre.

Dyssen ligger på det nærmeste i sogneskellet mellem Skejby og Tilst sogne – UTM EUREF89: 572470 / 6227896

Oversigt "Knivstenen"

Oversigt “Knivstenen”

De væsentligste elementer i dyssen kan kort skitseres som følger …

  • Dyssen er en langdysse, dvs. et rektangulært stensat anlæg der indeslutter et stenkammer uden gang. Dysserne adskiller sig fra de lidt senere jættestuer dels ved kammeret størrelse, konstruktion og orientering dels ved ikke at have en adgang til kammeret via en stensat gang.
  • Langdyssen har i sin samlede udstrækning har haft en størrelse på ca. 22×8,5 m og orienteret NV-SØ.
  • Dyssen synes opført omkring 3.400 f.Kr. Ved anlæggelsen af dyssen har man udvalgt sig det højeste punkt i landskabet – en ganske lav højning, der hæver sig let over den ellers forholdsvist jævne flade omkring kote 60 m oven for Egådalen ved Skejby.
  • Dyssen er opført på åben mark delvist ovenpå oprindelig vækst-/muldlag. Undergrunden på stedet består af sandet moræneler.
  • Ved anlæggelsen af kammeret har man på en del af fladen afgravet muldlaget, ligesom man lokalt på nordsiden af kammeret har pålagt et op til 20 cm tykt lerlag. Måske en form for let planering af fladen forud for byggeriet. Desuden kan man ved indragelse af den naturlige topografi have øget dyssens monumentalitet set fra nord.
Resterne af dyssekammeret under udgravning.

Resterne af dyssekammeret med stenpakning, stenspor og kammergulv under udgravning. I forgrunden funderingssten til den vestlige bæresten – jf. oversigtstegning ovenfor.

  • Tre store bæresten er ført til stedet, rejst og justeret i højden til den store dæksten. Kammeret har haft en åben side mod sydvest afgrænset i gulvniveau af en smal, aflang tærskelsten og flankeret af en mindre “bæresten” på hver side af åbningen.
  • Ved justeringen af bærestenene er den nordlige sten gravet indtil 60 cm ned i undergrunden. Stenen har stået med let hældning ind i kammeret. De øvrige bæresten er mindre nedgravede. Den vestlige delvis sat på en fundering af marksten. Bærestenene kan måske have raget godt en meter over jorden.
  • Bærestenene har båret en mægtig dæksten på anslået op imod 3×2 m.
  • Omkring kammeret er der lagt en kraftig cirkulær stenpakning med mindst to lag af marksten i en diameter på ca. 5,5 m. Imellem stenpakning og bæresten har der været pakket med knust flint og granitskærver.
  • Efter at kammeret er rejst, er der tændt ild og foretaget en afbrænding inde i kammeret. Undergrunden er delvist rødbrændt og sortsodet.
  • I kammeret er lagt et gulv af flad, spaltet granit. Kammerets indre mål har været 2,3×1,2 m.
  • På et tidspunkt – muligvis fra ibrugtagelsen –  har gulvet været dækket med et lag af hvidbrændt flint.
  • I dyssekammeret formodes at være gravlagt en eller flere personer. Der er ikke bevaret skeletrester.
  • Dyssen er blevet indesluttet af en omkransende rektangulær randstenskæde sat af store sten, der har været støttet af en stenpakning eller indesluttet af en bræmme af marksten.
Stenspor med stenpakning i randstenskæde

Stenspor med stenpakning ved randstenskæden.

  • Inden for den afgrænsede flade er der lagt jord på i en lav høj, som har dækket fladen og ligget op omkring kammeret. Der var bevaret indtil 20 cm højfyld over dele af fladen. Højen er helt eller delvist lagt på som ca. 30-50 cm store afgravede væksttørv. Højfylden består overvejende af stærkt undergrundspræget blandet sand og ler gennemsat af tynde sodet, trækulholdige vækstlag. Muligvis er fylden hentet fra en udpint markflade, der har været afbrændt. Inde omkring kammeret er der op ad kammerpakningen lagt mere regulære muldtørv. I højfylden findes spredte flintafslag og potteskår fra tidlig bondestenalder.
  • Højen er lagt på den oprindelige overflade og forsegler således et gammelt muld-/vækstlag. Muldlaget er ca. 8 cm tykt. Om højfylden er lagt på som en del af dyssebyggeriet eller senere er usikkert. Tilsvarende er det endnu uafklaret, om der kan være flere højfaser.
Udsnit af profil igennem højfyld med underliggende muld-/vækstlag.

Udsnit af profil igennem højfyld med underliggende muld-/vækstlag og lys undergrundsler.

  • Uden for den sydlige randstenskæde er der et par hundrede år efter dyssens opførelse ofret lerkar eller dele af lerkar. Der er tale om en enkelt eller nogle få ofringer, der primært knytter sig til området uden for kammerområdet.
  • Der er ikke fund på stedet, som tyder på, at kammeret har været benyttet til gravlæggelser efter denne tid.
  • 3000 år efter dyssens opførelse har der igennem den ældre jernalder bredt sig en tæt bebyggelse omkring langdyssen. Et af jernalderens huse har haft gavl blot en meter øst for dyssen og tilsvarende er der her i sen førromersk jernalder foretaget gravlæggelser i urner.
  • I 1807 beskriver præsten for Skejby sogn til Oldsagskommisionen i København en: “… aflang Ophøjning strax Vesten for Scheibye. Denne Ophøjning, som spidser noget ved enderne, er paa den vestre side besadt med temmelig store Steene, i god Orden, og den østre Side skal efter den nu værende Ejers Sigende, ligeledes have været omfattet med Stene, som nu ere bortførte. Ved Enderne ere endnu nogle Stene. Midt paa denne Høj ligge 5 Stene … 2 til 3 Qvarteer over Iorden, vist nok meget dybere under Iorden. Oven paa disse 5 Stene hviler en overmaade stor Steen, som nu er kløvet midt igiennem, og derover nedfalden imellem de 5 Grundstene. Hvorledes denne store Steen var kløvet, vidste den nu værende Ejer ikke, ej heller var noget Tegn tilsyne.” – Hvorvidt dette er en beskrivelse af den nyfundne dysse er uklart, men kan meget vel være tilfældet.
Dyssekammeret med stenpakning, kammergulv og sporene efter bæresten. Samme billede med markering af bæresten og tærskelsten.

Dyssekammeret med stenpakning, kammergulv og sporene efter bæresten. Samme billede med markering af bæresten og tærskelsten.

  • På et gammelt Original-1 kort over området er der i 1800-tallet ingen markering af en dysse på stedet. Men umiddelbart nord for fundstedet finder vi det lidt usædvanlige marknavn “Knivstenen”, som kan referere til mindet om en stensat dysse.
  • Hvorom alt er … på et tidspunkt – sandsynligvis i løbet af 1800-tallet – er alle store sten i kammer og randstenskæde gravet op, hugget i stykker  og slæbt bort. Tilbage lå de muldfyldte spor efter stenene i den ødelagte langdysse. I resterne af gulvlaget i den omrodede kammerfyld er der fundet to slebne tyndnakkede økser, en stor flække (=flintkniv) samt et par tværpile, som den eller de gravlagte har fået med sig i kammeret.
  • Siden er dyssen lagt under plov og ofte har landmanden sikker bandet, når ploven har hoppet og danset over de mange marksten, han efterfølgende skulle opsamle og slæbe bort fra dette sted i marken.

Undersøgelsen er betalt af bygherre: Region Midtjylland.

Udgravningsholdet: Rasmus Brethvad, Per Borup, Henrik Skousen, Peter Lundby, Per Mandrup, Jakob Westermann og Jeppe Skovby.

Udgravningsholdet d. 31/10-12: Rasmus Brethvad, Per Borup, Henrik Skousen, Peter Lundby, Per Mandrup, Jakob Westermann og Jeppe Skovby.

Forundersøgelse syd for Lisbjerg

19. september 2012

Markerne syd for Lisbjerg har siden begyndelsen af 1990’erne været en vigtig arbejdsmark for Moesgård. Her er store arealer udlagt til Lisbjerg Erhvervspark, ligesom det er planen at området over de næste 20 år igennem flere etaper skal udvikles og indgå i en ny bydel med 25.000 indbyggere. Byen bindes sammen med Århus via en ny infrastruktur i det nordlige Århus med nye veje og den kommende letbane. Se: http://stiften.dk/sites/default/files-dk/node-files/595/4/4595020-lisbjerg-kort.pdf

Store områder er igennem årene blevet forundersøgt og udgravet med bebyggelse primært fra den ældre og yngre jernalder, men også yngre stenalder.

Senest er der i foråret foretaget forundersøgelse på de sydligste marker ned mod Djurslandsmotorvejen, hvor der inden for det næste år skal anlægges en ny vej.

Der blev i området fundet spredte kulturspor og –levn efter bebyggelse og aktivitet fra sten- og bronzealder (4000-500 f.Kr) i form af stolpehuller, kogestensgruber, affaldsgruber og løsfund af bearbejdet flint. Bebyggelsessporene samlede sig særligt koncentreret i fire områder, der hver rummede spor efter 1-3 treskibede hustomter og i tilknytning hertil kogestensgruber/markildsteder samt affalds- og produktionsgruber, der foreløbigt dateres til yngre bronzealder (1000-500 f.Kr). Bebyggelserne lå på højninger i et terræn omgivet af lavninger med vådbund. I et område blev der på kanten til en lavning med vådbund desuden fundet lag med meget bearbejdet flint – sandsynligvis en huggeplads fra yngre stenalder/tidlig bronzealder.

Undersøgelserne forventes at fortsætte med udgravninger, der gennemføres hen over efterår-vinter.

Udsigt mod Lisbjerg fra engene i syd.

Snit igennem jordlag i en lavning med fund af bearbejdet flint.

“Ny Herredsvej” – nye tider nye veje …

18. september 2012

Herredsvejen ved Skejby blev tidligt på sommeren brudt op og fjernet under byggemodningen til Det Nye Universitetshospital ved Skejby. Vejen er midlertidigt erstattet af en ny forlægning inden hospitalsbyggeriet breder sig ind over området.

Moesgård Museum har i august-september undersøgt markerne ved Brendstrupgård øst for Skejby. Her anlægger Århus Kommune en ny vej, der løber perifært rundt det kommende regionshospital mellem Skejby og eksisterende Paludan Müllersvej, til erstatning for den gamle Herredsvej. Vejen løber ved Brendstrup ned i lavtliggende terræn mellem Koldkær bæk og det højereliggende kommende hospitalsområde.

Ved undersøgelsen er der i flere områder fundet bopladsgruber fra yngre bronzealder, ca. 1000-500 f.Kr. Der er tale om kogestensgruber/markildsteder, affaldsgruber og gruber fra mulige produktionsovne. Da der ved undersøgelsen imidlertid ikke er fundet tilknyttede hustomter, vil der ikke blive foretaget yderligere udgravninger i området. Bopladssporene er dog ikke uinteressante, da de er en forløber for den omfattende og kontinuerlige bebyggelse fra den ældre jernalder, ca. 500 f.Kr – 200 e.Kr, som er undersøgt på markerne omkring Skejby Sygehus.

Ud over bopladssporene fra yngre bronzealder er der i området gjort spredte fund fra den yngre stenalder i form af enkelte potteskår, flintaffald og redskaber i flint bl.a et forarbejde til en stenøkse. Fundene orienterer sig særligt mod lavereliggende fugtigt terræn. Tilsvarende er der i samme terræn under hospitalsudgravningerne i området fundet flinthuggepladser og anden aktivitet fra den yngre stenalders sene tragtbægerkultur, ca. 3.400-2.800 f.Kr.

           

Lerkarskår fra yngre bronzealder.

Vejplan for ny vej vest for Skejby Universitetshospital med oversigt over forundersøgelsens søgegrøfter.

Knivstenen – en dyssetomt ved Skejby

18. september 2012

Under opbrydningen af Herredsvejen – som løber igennem området for Det Nye Universitetshospital, Skejby – blev der i juni måned fundet tomten efter en stendysse.

At der har stået en dysse på dette sted var ukendt for museet og fundet er usædvanligt og ekstraordinært. Der er tale om resterne efter en langdysse med spor efter et kammer og randstensgrøfter eller systemgrøfter. Anlæggets størrelse er ca. 20×8 m. Alle større sten er borte.

I en præsteindberetning fra 1802 til Oldsagskommissionen i København (= Nationalmuseet) omtales en delvist ødelagt langdysse vest for Skejby, der kan være identisk med fundet. Præsten beskriver et kammer sat af fem sten og en stor dæksten i en aflang højning omsat med sten. Dyssen findes ikke registreret på gamle kort, men stednavnet “Knivstenen” er at finde i området og kan knytte sig til mindet om eller resterne efter dyssen.

I overfladen fra det ødelagte stenkammer fandtes efter muldafrømning to slebne tyndnakkede flintøkser. Økserne er samtidige med dyssens opførelse og oprindelige brugsfase. I kammeret er der bevarede lag med en anslået dybde på indtil 30 cm. Fylden indeholder hvidbrændt flint, der har ligget som et lag på kammergulvet.  Udenfor kammeret er der langs dyssens sydside overfladefund af spredte potteskår, der kan stamme fra senere udrømninger i kammeret, eller fra lerkarofringer ved dyssens randsten. Ekstra interessant bliver monumentet i lyset af, at vi ca. 70 m syd for under de tidligere udgravninger i området i 2010 udgravede en stor fundrig offergrube – “kildegrube” – der daterer sig til omtrent samme periode som dyssen. I 2006-07 udgravede Uffe Rasmussen en dyssetomt ved “Dusager” i Skejby beliggende ca. 1250 m nordøst for den nyfundne dysse.

Dyssen “Knivstenen” vil blive udgravet fra 18 september.

Se også:

http://skejbymoesmus.wordpress.com/2010/11/30/offergrube-fra-bondestenalderen/

http://stiften.dk/aarhus/stenalderen-kommer-til-overfladen-i-skejby

 

Arkæologisk prøvegravning ved Sabro

15. maj 2012

 Moesgård Museum har i perioden d. 12.-30. marts 2012 foretaget arkæologisk forundersøgelse af et godt 10 ha stort areal på markerne ved Sabrovej, Sabro.

 Der er tale om et blødt bølget småbakket morænelandskab omkring kote 85 m over havet. Inden for undersøgelsesområdet stiger terrænet let mod nordøst til en svag bakketop omkring kote 90 m. Herfra falder terrænet i et mere uroligt landskab mod øst med en smuk udsigt ind over Egådalen med Lisbjerg i horisonten.

 Ved den arkæologiske forundersøgelse er der med gravemaskine blevet åbnet grøfter hen over markerne for med arkæologens øje i den blottede råjord under mulden at søge spor efter bebyggelse og anden aktivitet fra oldtiden.

 Ved undersøgelserne blev der over dele af området fundet enkelte spredte jordgravede ovne eller markildsteder og andre sporadiske spor efter aktivitet i forbindelse med bosættelse på stedet.

 Levn af større og væsentlig kulturhistorisk værdi blev fundet i områdets nordøstlige del på sydsiden af den oven omtalte bakketop. Det drejer sig dels om spredte stolpehuller og gruber, hvori der er fundet bopladskeramik med en formodet datering til romersk jernalder (1.- 4. århundrede e. kr.). Hertil kommer i samme område en række grave – både jordfæstegrave og brandgrave – fra samme kulturhistoriske periode.

 Alt i alt levn efter såvel bebyggelse som de gravlagte efter den eller de familier der har levet og dyrket jorden her for knap 2000 år siden. De spor der er afdækket inden for det forundersøgte område tyder ikke på en større bebyggelse. Dette billede kan dog ændre sig ved senere undersøgelser på de tilstødende arealer. Muligvis er der blot tale om en enkeltliggende gård. Gården har huset mennesker, dyr, forråd og værksteder under træbyggede bygninger med lerklinede vægge og stråtag. Der har dog næppe været langt til de nærmeste naboer. Og når man på denne tid har ladet blikket vandre østud over horisonten, kunne man uden tvivl se røgen stige fra flere gårde og landsbyer i det opdyrkede landskab.

 På gravpladsen er der i søgegrøfterne registreret lerkar fra mindst 2 jordfæstegrave og 3 urnegrave. Lerkarrene ligger lige under det moderne pløjelag, hvor ploven i flere tilfælde har været nede og køre sit skær igennem toppen af dem. I århundrederne efter vor tidsregning er det almindeligt, at man ved gravlæggelsen ud over sit personlige dragtudstyr – ofte knive, dragtnåle og smykker – har fået et service af lerkar med sig på rejsen til det hinsides. Hos de der ikke blev brændt, står lerkarrene opstillet omkring den døde efter et forholdsvist fast regelsæt. Man kalder derfor også gravene for ”østjyske lerkargrave”. Oftest vil der ikke længere være rester tilbage af den døde selv.

 Man kalder perioden for romersk jernalder. Fra denne tid kan finde importerede genstande fra det romerske rige, der strakte sine grænser og indflydelse langt op i Europa. Tog man fra Sabro rejsen sydover ned i Europa, ville man støde på romerske militærlejre, templer mv. Ud over romersk import ser man også indflydelsen indirekte i stil og mode bl.a hvad angår beklædning og keramikkens udformning og anvendelse dog tilpasset lokale traditioner.

Forundersøgelsen er gennemført af arkæolog Jacob Kveiborg, Moesgård Museum. Området afventer eventuel opfølgende udgravning af bebyggelsesspor og gravplads forud for byggemodning af arealet.

Tre lerkar stående tæt sammen i en af jordfæstegravene, som de ved forundersøgelsen tegner sig i fladen lige under det moderne pløjelag.

Eksempel på lerkargrav fra ældre romersk jernalder fundet ved Lisbjerg.

Eksempel på lerkargrav fra ældre romersk jernalder fundet ved Lisbjerg.

 


%d bloggers like this: