Knivstenen – en dyssetomt ved Skejby (2)

by

For 6000 år siden begyndte de første bønder at fælde urskoven for at opdyrke og skabe den muld, der i dag er et af vort lands vigtigste ”råstoffer”.

I landskabet efterlod bønderne tusindvis af stendysser og jættestuer, hvoraf nogle endnu står som monumenter over den tidlige bondestenalder. Hovedparten af de store stenkamre er siden fjernet af stenhuggere og har i århundreder været lagt under plov på bondens mark.

I november måned åd de store gravemaskiner sig ind på de sidste rester af langdysssen “Knivstenen” ved byggeriet til det Nye Universitetshospital, Skejby. De sidste spor efter den henved 5.400 år gamle dysse er slettet for evigt. Tilbage står de fund, fotos, optegnelser og opmålinger arkæologerne fra Moesgård Museum tog med sig hjem efter 7 ugers udgravning i sept. – nov. 2012.

Foto: Poul Nyholm. Rådgivergruppen, DNU.

Foto: Poul Nyholm. Rådgivergruppen, DNU.

Indtil videre finder mindet om dyssen sin plads i museets arkiver og magasiner, inden den atter vil se dagens lys igennem videnskabelige artikler og bøger og måske får en plads i museets udstilling.

Udgravningerne bragte ikke nye store spektakulære fund for dagen, men anlægget som helhed tegnede sig flot og gav et fint billede af dyssens oprindelige konstruktion og udvikling med detaljer, der kan føje nyt til vor viden om disse tidlige monumenter.

Dyssen var på stedet nyfunden og ukendt. Den findes ikke beskrevet på gamle gamle kort eller i  arkiver. Vi ved dog fra gamle indberetninger, at der på Skejby sogns jorder har ligget mindst fire dyssekamre.

Dyssen ligger på det nærmeste i sogneskellet mellem Skejby og Tilst sogne – UTM EUREF89: 572470 / 6227896

Oversigt "Knivstenen"

Oversigt “Knivstenen”

De væsentligste elementer i dyssen kan kort skitseres som følger …

  • Dyssen er en langdysse, dvs. et rektangulært stensat anlæg der indeslutter et stenkammer uden gang. Dysserne adskiller sig fra de lidt senere jættestuer dels ved kammeret størrelse, konstruktion og orientering dels ved ikke at have en adgang til kammeret via en stensat gang.
  • Langdyssen har i sin samlede udstrækning har haft en størrelse på ca. 22×8,5 m og orienteret NV-SØ.
  • Dyssen synes opført omkring 3.400 f.Kr. Ved anlæggelsen af dyssen har man udvalgt sig det højeste punkt i landskabet – en ganske lav højning, der hæver sig let over den ellers forholdsvist jævne flade omkring kote 60 m oven for Egådalen ved Skejby.
  • Dyssen er opført på åben mark delvist ovenpå oprindelig vækst-/muldlag. Undergrunden på stedet består af sandet moræneler.
  • Ved anlæggelsen af kammeret har man på en del af fladen afgravet muldlaget, ligesom man lokalt på nordsiden af kammeret har pålagt et op til 20 cm tykt lerlag. Måske en form for let planering af fladen forud for byggeriet. Desuden kan man ved indragelse af den naturlige topografi have øget dyssens monumentalitet set fra nord.
Resterne af dyssekammeret under udgravning.

Resterne af dyssekammeret med stenpakning, stenspor og kammergulv under udgravning. I forgrunden funderingssten til den vestlige bæresten – jf. oversigtstegning ovenfor.

  • Tre store bæresten er ført til stedet, rejst og justeret i højden til den store dæksten. Kammeret har haft en åben side mod sydvest afgrænset i gulvniveau af en smal, aflang tærskelsten og flankeret af en mindre “bæresten” på hver side af åbningen.
  • Ved justeringen af bærestenene er den nordlige sten gravet indtil 60 cm ned i undergrunden. Stenen har stået med let hældning ind i kammeret. De øvrige bæresten er mindre nedgravede. Den vestlige delvis sat på en fundering af marksten. Bærestenene kan måske have raget godt en meter over jorden.
  • Bærestenene har båret en mægtig dæksten på anslået op imod 3×2 m.
  • Omkring kammeret er der lagt en kraftig cirkulær stenpakning med mindst to lag af marksten i en diameter på ca. 5,5 m. Imellem stenpakning og bæresten har der været pakket med knust flint og granitskærver.
  • Efter at kammeret er rejst, er der tændt ild og foretaget en afbrænding inde i kammeret. Undergrunden er delvist rødbrændt og sortsodet.
  • I kammeret er lagt et gulv af flad, spaltet granit. Kammerets indre mål har været 2,3×1,2 m.
  • På et tidspunkt – muligvis fra ibrugtagelsen –  har gulvet været dækket med et lag af hvidbrændt flint.
  • I dyssekammeret formodes at være gravlagt en eller flere personer. Der er ikke bevaret skeletrester.
  • Dyssen er blevet indesluttet af en omkransende rektangulær randstenskæde sat af store sten, der har været støttet af en stenpakning eller indesluttet af en bræmme af marksten.
Stenspor med stenpakning i randstenskæde

Stenspor med stenpakning ved randstenskæden.

  • Inden for den afgrænsede flade er der lagt jord på i en lav høj, som har dækket fladen og ligget op omkring kammeret. Der var bevaret indtil 20 cm højfyld over dele af fladen. Højen er helt eller delvist lagt på som ca. 30-50 cm store afgravede væksttørv. Højfylden består overvejende af stærkt undergrundspræget blandet sand og ler gennemsat af tynde sodet, trækulholdige vækstlag. Muligvis er fylden hentet fra en udpint markflade, der har været afbrændt. Inde omkring kammeret er der op ad kammerpakningen lagt mere regulære muldtørv. I højfylden findes spredte flintafslag og potteskår fra tidlig bondestenalder.
  • Højen er lagt på den oprindelige overflade og forsegler således et gammelt muld-/vækstlag. Muldlaget er ca. 8 cm tykt. Om højfylden er lagt på som en del af dyssebyggeriet eller senere er usikkert. Tilsvarende er det endnu uafklaret, om der kan være flere højfaser.
Udsnit af profil igennem højfyld med underliggende muld-/vækstlag.

Udsnit af profil igennem højfyld med underliggende muld-/vækstlag og lys undergrundsler.

  • Uden for den sydlige randstenskæde er der et par hundrede år efter dyssens opførelse ofret lerkar eller dele af lerkar. Der er tale om en enkelt eller nogle få ofringer, der primært knytter sig til området uden for kammerområdet.
  • Der er ikke fund på stedet, som tyder på, at kammeret har været benyttet til gravlæggelser efter denne tid.
  • 3000 år efter dyssens opførelse har der igennem den ældre jernalder bredt sig en tæt bebyggelse omkring langdyssen. Et af jernalderens huse har haft gavl blot en meter øst for dyssen og tilsvarende er der her i sen førromersk jernalder foretaget gravlæggelser i urner.
  • I 1807 beskriver præsten for Skejby sogn til Oldsagskommisionen i København en: “… aflang Ophøjning strax Vesten for Scheibye. Denne Ophøjning, som spidser noget ved enderne, er paa den vestre side besadt med temmelig store Steene, i god Orden, og den østre Side skal efter den nu værende Ejers Sigende, ligeledes have været omfattet med Stene, som nu ere bortførte. Ved Enderne ere endnu nogle Stene. Midt paa denne Høj ligge 5 Stene … 2 til 3 Qvarteer over Iorden, vist nok meget dybere under Iorden. Oven paa disse 5 Stene hviler en overmaade stor Steen, som nu er kløvet midt igiennem, og derover nedfalden imellem de 5 Grundstene. Hvorledes denne store Steen var kløvet, vidste den nu værende Ejer ikke, ej heller var noget Tegn tilsyne.” – Hvorvidt dette er en beskrivelse af den nyfundne dysse er uklart, men kan meget vel være tilfældet.
Dyssekammeret med stenpakning, kammergulv og sporene efter bæresten. Samme billede med markering af bæresten og tærskelsten.

Dyssekammeret med stenpakning, kammergulv og sporene efter bæresten. Samme billede med markering af bæresten og tærskelsten.

  • På et gammelt Original-1 kort over området er der i 1800-tallet ingen markering af en dysse på stedet. Men umiddelbart nord for fundstedet finder vi det lidt usædvanlige marknavn “Knivstenen”, som kan referere til mindet om en stensat dysse.
  • Hvorom alt er … på et tidspunkt – sandsynligvis i løbet af 1800-tallet – er alle store sten i kammer og randstenskæde gravet op, hugget i stykker  og slæbt bort. Tilbage lå de muldfyldte spor efter stenene i den ødelagte langdysse. I resterne af gulvlaget i den omrodede kammerfyld er der fundet to slebne tyndnakkede økser, en stor flække (=flintkniv) samt et par tværpile, som den eller de gravlagte har fået med sig i kammeret.
  • Siden er dyssen lagt under plov og ofte har landmanden sikker bandet, når ploven har hoppet og danset over de mange marksten, han efterfølgende skulle opsamle og slæbe bort fra dette sted i marken.

Undersøgelsen er betalt af bygherre: Region Midtjylland.

Udgravningsholdet: Rasmus Brethvad, Per Borup, Henrik Skousen, Peter Lundby, Per Mandrup, Jakob Westermann og Jeppe Skovby.

Udgravningsholdet d. 31/10-12: Rasmus Brethvad, Per Borup, Henrik Skousen, Peter Lundby, Per Mandrup, Jakob Westermann og Jeppe Skovby.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: