Vikingers værksteder i Søften

4. juni 2013 by

Kun 500 meter nordvest for den før omtalte lokalitet på Gamma, er vi på Omega i Erhvervsparken i Søften netop startet med at udgrave en plads med grubehuse fra vikingetiden. I 2008 blev der på et område lige op ad dette undersøgt 14 grubehuse, hvor der blev fundet spor af værkstedsproduktion og hvor pollenanalyser af gulvlag påviste tilstedevær af planter der kan anvendes til tekstilfarvning og garvning.
15 grubehuse fritlagt nu

Ind til videre er der på den igangværende gravning fritlagt 15 grubehuse – og det er med stor spænding, at vi i gang med undersøgelserne af dem. Vi ønsker med undersøgelserne at supplere de tidligere udgravninger på stedet og videreudvikle udgravnings- og analysemetoder, bl.a. de føromtalte pollenanalyser til påvisning af funktionerne på grubehuspladserne.
Ud over grubehusene er der fundet et par stolpehulskonstruktioner, der dog afventer opmåling og yderligere undersøgelser for at kunne fortolkes nærmere.

Værktøj af jern
Pladsen ligger på et sydvendt, gruset næs ned mod et vådområde, som består af en, nu rørlagt, bæk, der løber ned mod Søften og videre ud i Lilleåen. I sig selv er denne placering interessant, da der i flere andre tilfælde er observeret lignende placeringer af grubehuspladser langt oppe i å-systemer, bl.a. kan nævnes mange fra Himmerland; Thorsgårde ved Simested Å, Flamsted og Ravnkilde ved Lindenborg Å og Varmer ved Vær Å, samt ved herregården Skjern ved Nørre Å mellem Viborg og Randers. Den tilsyneladende strategiske placering af disse pladser må skyldes deres funktioner og de magtstrukturer de knytter sig op på. Derfor er det vigtigt at få undersøgt grubehuspladsens funktioner.
Ind til videre er der ved afsøgning med metaldetektor under og efter muldafrømning fundet forskellige jerngenstande i og omkring grubehusene, bl.a. en kniv, en mejsel og et par nagler.

Masser af varme sten – men hvorfor?

Helt nede mod det tilstødende vådområde er der fundet en massiv bræmme af ildskørnede sten og brændt materiale samt koncentrationer af nævestore marksten. Ved Stavnsager-lokaliteten på Djursland er der ligeledes fundet massive bræmmer af ildskørnede sten. Her menes de at kunne være indgået i processen ved dampbøjning af skibstømmer, men muligheden foreligger også at de ildpåvirkede sten kan have været brugt i opvarmning af vand anvendt til en valkning af store tekstilstykker, f.eks. har forsøg ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde vist at let valkning i fremstilling af sejldug er fordelagtigt. Denne grubehusplads vurderes derfor at have stort potentiale som bidrag til forståelse af vikingetidens samfundsstruktur.

Sjældne hustomter i Søften

16. maj 2013 by

I sidste uge startede vi fra Moesgård Museum op på en udgravning i Søften Erhvervspark.

Vi forventede at skulle undersøge en traditionel boplads fra ældre romersk jernalder, ca. år 1-100 e.Kr, med huse i form af stolpehuller, nogle bopladsgruber samt kulturlag med bopladsaffald.

Overraskelsen er derfor stor, da det nu viser sig, at kulturlagene dækker over bevarede gulvlag og andre interessante detaljer omkring huskonstruktioner og stenlægninger omkring dem.

Usædvanligt for Østjylland

I andre dele af landet kender vi flere eksempler på meget velbevarede hustomter, eksempelvis huse med brolægninger i Vestjylland, og huse i såkaldte byhøje fra Nordjylland og det øvrige Limfjordsområde, med mange detaljerede oplysninger bevaret. Men det er meget usædvanligt, at vi i Østjylland finder hustomter med bevarede gulvlag og andre konstruktionsdetaljer.

Ind til videre er vi i gang med at udgrave en hustomt med en grov stenlægning eller stenfundering, hvor over der er lagt et gulvlag af sammenstampet ler og jord. Der er også detaljer af vægforløb og de såkaldte ”tagdryp”, der består af en stenlægning langs tagudhænget.

Arbejdet er stadig i sin indledende fase, så vi ser frem til hvad der må komme af yderligere resultater.

Bondestenalderen i hus – syd for Lisbjerg

25. april 2013 by

DSC_0312_stitch

Endelig kom foråret!

Siden vinteren for alvor satte ind midt i december, har vores udgravningsarbejde været ekstremt vanskeliggjort af vejret. Det længe ventede forårsvejr har gjort det muligt at færdiggøre udgravningen syd for Lisbjerg, nærmere bestemt ved en kommende vejforbindelse parallel med et stykke af djurslandsmotorvejen, vest for Randersvej. Og der var bogstaveligt talt fart over feltet, for der kom overraskelser i sidste time.

På et plateau i landskabet mellem Egådalen og højdedraget hvor Lisbjerg ligger i dag, har vi fundet spor efter at mennesker har bosat sig, både i den tidlige bondestenalder ca. 3800-3600 f.v.t, muligvis i den yngre bondestenalder ca. 2800-2000 f.v.t. samt i yngre bronzealder eller tidlig førromerske jernalder, ca. 600-400 f.v.t. Bebyggelse fra førromersk jernalder har vi i de seneste år udgravet i stor stil på den modsatte side af Egå-dalen, ovre på det store plateau, hvor der nu bygges nyt Universitetshospital ved Skejby.

I det følgende vil jeg derfor fokusere på de foreløbige resultater vedrørende bondestenalderen.

Bopladsen ligger i kote 32 m over det nuværende havoverflade, ca. 1400 m vest for bunden af den gamle stenalderfjord, og ca. 400 m nord for Egåen. Umiddelbart nord og nordvest for bopladsområdet afgrænses plateauet af en langstrakt fugtig lavning.

Med rødt er markeret søgegrøfter, med blå udgravninsfeltet. Yderst til højre ses med blåt den inderste del af stenalderens fjordsystem ind mod Egåen.

Med rødt er markeret søgegrøfter, med blå udgravninsfeltet. Yderst til højre ses med blåt den inderste del af stenalderens fjordsystem ind mod Egåen.

En svag lavning i terrænet var fyldt op af kulturlag i omkring 40 cm tykkelse. Det dækkede ca. 135 m2 og bestod af flere lag med små stykker af trækul, flintredskaber og skår af lerkar. Ud fra ornamentikken på skårene dateres kulturlagene til 3800-3600 f.v.t, også kaldt den tidligneolitiske tragtbægerkulturs Volling-stil.

Kulturlag A70, FHM5315

Den består af indtryk lavet i de halvvåde lerkar inden brænding, og er lavet bl.a. med to-snoet snor, mejselstik og furestik (se fotos). Der er både skår af større tragtbægre, grove forråds-/kogekar, øskenbægre af ”mellemstørrelse” og små drikkebægre.

Øskenbæger med mejselstik. Øskenen er placeret på overgangen mellem bug og hals.

Øskenbæger med mejselstik. Øskenen er placeret på overgangen mellem bug og hals.

Øskenbæger med mejselstik

Øskenbæger med mejselstik

Randskår af tragtbæger med fire rækker af indtryk med fint, tosnoet snor.

Randskår af tragtbæger med fire rækker af indtryk med fint, tosnoet snor.

Randskår af lille drikkebæger med fem rækker af indtryk med tosnoet snor.

Randskår af lille drikkebæger med fem rækker af indtryk med tosnoet snor.

Skår med furestik, fra kulturlag A70.

Skår med furestik, fra kulturlag A70.

Der var stort set ingen affald efter flinthugning – et par blokke hvoraf der er hugget flint, blev der fundet, samt et ophugget fragment af en sleben tyndnakket flintøkse. Der blev fundet en hel del redskaber, langt de fleste lavet af flintflækker, d.v.s. flækker anvendt som knive eller høstsegl, samt nogle få flintbor og en hel del små skrabere, hvoraf mange også var lavet på flækker. Enkelte flækker og afslag havde såkaldt ”mikrotanding” (se foto) dvs. at de langs den ene skærende æg har fine tætsiddende hak, hvilket giver en form for lille, delikat savklinge. Dette er ikke brugsspor, men en bevidst formgivning af æggen.

Flække med skraberæg i distalenden samt med findtanding æg. Fra kulturlag A70.

Flække med skraberæg i distalenden samt med findtandet æg. Fra kulturlag A70.

Hvad de har været anvendt til har i tidligere tilfælde været undersøgt ved slidsporsanalyser, men den mere nøjagtige funktion af disse små save står stadig som lidt af en uløst gåde.

De største overraskelser kom i de sidste uger af udgravningen. Vi havde under frostvejret erkendt en mindre toskibet huskonstruktion med vægforløb lige vest for kulturlaget A70. Men yderligere to huse af lignende type blev opdaget, og heldigvis for det, for det er temmelig sjældent at vi har disse stenalderhuse bevaret med spor efter vægstolper.

De toskibede langhuse er markeret med grønt, kulturlaget med Volling-keramik er markeret med rødt.

De toskibede langhuse er markeret med grønt, kulturlaget med Volling-keramik er markeret med rødt.

De tre huse måler 5,5-6 m i bredden og hhv. ca. 10, 15 og op til 27 m i længden. Størrelsen og formen på husene indikerer dog, at de formentlig er omkring 1000 år yngre end fundene i kulturlaget. Det gør det absolut ikke mindre spændende, så fra langt størstedelen af stolpehullerne blev fylden fra jorden taget med til flotering, for at udskille forkullede rester af trækul, korn og frø, så bl.a. C14-dateringer kan bringe os nærmere et svar på disse huses alder.

Sådan ser et profilsnit gennem et stolpehul fra det toskibede hus K4 ud. Det har stået midt i huset, og stolpehn har indgået i en tagbærende konstruktion.

Sådan ser et profilsnit gennem et stolpehul fra det toskibede hus K4 ud. Det har stået midt i huset, og stolpen har indgået i en tagbærende konstruktion.

Principtegning af strukturerne i konstruktionen af et toskibet hus. Bemærk den midterste række af tagbærende stolper samt vægstolperne.

Principtegning af strukturerne i konstruktionen af et toskibet hus. Bemærk den midterste række af tagbærende stolper samt vægstolperne.

For omkring ti år siden, forud for anlæggelse af motorvejen mellem Søften og Skødstrup, blev der langs den nordlige bred, af det der i stenalderen var en fjord, udgravet en række bopladser fra bl.a. bondestenalderen (publiceret i  ”Arkæologi i lange baner” af Henrik Skousen). På den baggrund er der i det umiddelbare nærområde gjort fund fra bl.a. tragtbægerkulturens Volling-fase. Vi har udgravninger af en mose beliggende ca. 700 meter VSV for med velbevaret knoglemateriale, og boplads med huse, gruber og kulturlag ved den gamle Lisbjerg Skole ca. 800 m øst for.

De netop afsluttede udgravninger forventes derfor at tilføje en væsentlig ny brik i vores viden om bondestenalderen i Østjylland.

God jul og godt nytår fra Moesgårds arkæologer!

20. december 2012 by
Billede3

Indtil 1800-tallet var mange af vore forhistoriske monumenter beskyttet af nisser og trolde.

Vi håber at I også i det nye år vil følge vort arbejde i marken og på bloggen.

Vi glæder os til fortsat at bringe nyt fra museets arbejdsmark.

Knivstenen – en dyssetomt ved Skejby (2)

12. december 2012 by

For 6000 år siden begyndte de første bønder at fælde urskoven for at opdyrke og skabe den muld, der i dag er et af vort lands vigtigste ”råstoffer”.

I landskabet efterlod bønderne tusindvis af stendysser og jættestuer, hvoraf nogle endnu står som monumenter over den tidlige bondestenalder. Hovedparten af de store stenkamre er siden fjernet af stenhuggere og har i århundreder været lagt under plov på bondens mark.

I november måned åd de store gravemaskiner sig ind på de sidste rester af langdysssen “Knivstenen” ved byggeriet til det Nye Universitetshospital, Skejby. De sidste spor efter den henved 5.400 år gamle dysse er slettet for evigt. Tilbage står de fund, fotos, optegnelser og opmålinger arkæologerne fra Moesgård Museum tog med sig hjem efter 7 ugers udgravning i sept. – nov. 2012.

Foto: Poul Nyholm. Rådgivergruppen, DNU.

Foto: Poul Nyholm. Rådgivergruppen, DNU.

Indtil videre finder mindet om dyssen sin plads i museets arkiver og magasiner, inden den atter vil se dagens lys igennem videnskabelige artikler og bøger og måske får en plads i museets udstilling.

Udgravningerne bragte ikke nye store spektakulære fund for dagen, men anlægget som helhed tegnede sig flot og gav et fint billede af dyssens oprindelige konstruktion og udvikling med detaljer, der kan føje nyt til vor viden om disse tidlige monumenter.

Dyssen var på stedet nyfunden og ukendt. Den findes ikke beskrevet på gamle gamle kort eller i  arkiver. Vi ved dog fra gamle indberetninger, at der på Skejby sogns jorder har ligget mindst fire dyssekamre.

Dyssen ligger på det nærmeste i sogneskellet mellem Skejby og Tilst sogne – UTM EUREF89: 572470 / 6227896

Oversigt "Knivstenen"

Oversigt “Knivstenen”

De væsentligste elementer i dyssen kan kort skitseres som følger …

  • Dyssen er en langdysse, dvs. et rektangulært stensat anlæg der indeslutter et stenkammer uden gang. Dysserne adskiller sig fra de lidt senere jættestuer dels ved kammeret størrelse, konstruktion og orientering dels ved ikke at have en adgang til kammeret via en stensat gang.
  • Langdyssen har i sin samlede udstrækning har haft en størrelse på ca. 22×8,5 m og orienteret NV-SØ.
  • Dyssen synes opført omkring 3.400 f.Kr. Ved anlæggelsen af dyssen har man udvalgt sig det højeste punkt i landskabet – en ganske lav højning, der hæver sig let over den ellers forholdsvist jævne flade omkring kote 60 m oven for Egådalen ved Skejby.
  • Dyssen er opført på åben mark delvist ovenpå oprindelig vækst-/muldlag. Undergrunden på stedet består af sandet moræneler.
  • Ved anlæggelsen af kammeret har man på en del af fladen afgravet muldlaget, ligesom man lokalt på nordsiden af kammeret har pålagt et op til 20 cm tykt lerlag. Måske en form for let planering af fladen forud for byggeriet. Desuden kan man ved indragelse af den naturlige topografi have øget dyssens monumentalitet set fra nord.
Resterne af dyssekammeret under udgravning.

Resterne af dyssekammeret med stenpakning, stenspor og kammergulv under udgravning. I forgrunden funderingssten til den vestlige bæresten – jf. oversigtstegning ovenfor.

  • Tre store bæresten er ført til stedet, rejst og justeret i højden til den store dæksten. Kammeret har haft en åben side mod sydvest afgrænset i gulvniveau af en smal, aflang tærskelsten og flankeret af en mindre “bæresten” på hver side af åbningen.
  • Ved justeringen af bærestenene er den nordlige sten gravet indtil 60 cm ned i undergrunden. Stenen har stået med let hældning ind i kammeret. De øvrige bæresten er mindre nedgravede. Den vestlige delvis sat på en fundering af marksten. Bærestenene kan måske have raget godt en meter over jorden.
  • Bærestenene har båret en mægtig dæksten på anslået op imod 3×2 m.
  • Omkring kammeret er der lagt en kraftig cirkulær stenpakning med mindst to lag af marksten i en diameter på ca. 5,5 m. Imellem stenpakning og bæresten har der været pakket med knust flint og granitskærver.
  • Efter at kammeret er rejst, er der tændt ild og foretaget en afbrænding inde i kammeret. Undergrunden er delvist rødbrændt og sortsodet.
  • I kammeret er lagt et gulv af flad, spaltet granit. Kammerets indre mål har været 2,3×1,2 m.
  • På et tidspunkt – muligvis fra ibrugtagelsen –  har gulvet været dækket med et lag af hvidbrændt flint.
  • I dyssekammeret formodes at være gravlagt en eller flere personer. Der er ikke bevaret skeletrester.
  • Dyssen er blevet indesluttet af en omkransende rektangulær randstenskæde sat af store sten, der har været støttet af en stenpakning eller indesluttet af en bræmme af marksten.
Stenspor med stenpakning i randstenskæde

Stenspor med stenpakning ved randstenskæden.

  • Inden for den afgrænsede flade er der lagt jord på i en lav høj, som har dækket fladen og ligget op omkring kammeret. Der var bevaret indtil 20 cm højfyld over dele af fladen. Højen er helt eller delvist lagt på som ca. 30-50 cm store afgravede væksttørv. Højfylden består overvejende af stærkt undergrundspræget blandet sand og ler gennemsat af tynde sodet, trækulholdige vækstlag. Muligvis er fylden hentet fra en udpint markflade, der har været afbrændt. Inde omkring kammeret er der op ad kammerpakningen lagt mere regulære muldtørv. I højfylden findes spredte flintafslag og potteskår fra tidlig bondestenalder.
  • Højen er lagt på den oprindelige overflade og forsegler således et gammelt muld-/vækstlag. Muldlaget er ca. 8 cm tykt. Om højfylden er lagt på som en del af dyssebyggeriet eller senere er usikkert. Tilsvarende er det endnu uafklaret, om der kan være flere højfaser.
Udsnit af profil igennem højfyld med underliggende muld-/vækstlag.

Udsnit af profil igennem højfyld med underliggende muld-/vækstlag og lys undergrundsler.

  • Uden for den sydlige randstenskæde er der et par hundrede år efter dyssens opførelse ofret lerkar eller dele af lerkar. Der er tale om en enkelt eller nogle få ofringer, der primært knytter sig til området uden for kammerområdet.
  • Der er ikke fund på stedet, som tyder på, at kammeret har været benyttet til gravlæggelser efter denne tid.
  • 3000 år efter dyssens opførelse har der igennem den ældre jernalder bredt sig en tæt bebyggelse omkring langdyssen. Et af jernalderens huse har haft gavl blot en meter øst for dyssen og tilsvarende er der her i sen førromersk jernalder foretaget gravlæggelser i urner.
  • I 1807 beskriver præsten for Skejby sogn til Oldsagskommisionen i København en: “… aflang Ophøjning strax Vesten for Scheibye. Denne Ophøjning, som spidser noget ved enderne, er paa den vestre side besadt med temmelig store Steene, i god Orden, og den østre Side skal efter den nu værende Ejers Sigende, ligeledes have været omfattet med Stene, som nu ere bortførte. Ved Enderne ere endnu nogle Stene. Midt paa denne Høj ligge 5 Stene … 2 til 3 Qvarteer over Iorden, vist nok meget dybere under Iorden. Oven paa disse 5 Stene hviler en overmaade stor Steen, som nu er kløvet midt igiennem, og derover nedfalden imellem de 5 Grundstene. Hvorledes denne store Steen var kløvet, vidste den nu værende Ejer ikke, ej heller var noget Tegn tilsyne.” – Hvorvidt dette er en beskrivelse af den nyfundne dysse er uklart, men kan meget vel være tilfældet.
Dyssekammeret med stenpakning, kammergulv og sporene efter bæresten. Samme billede med markering af bæresten og tærskelsten.

Dyssekammeret med stenpakning, kammergulv og sporene efter bæresten. Samme billede med markering af bæresten og tærskelsten.

  • På et gammelt Original-1 kort over området er der i 1800-tallet ingen markering af en dysse på stedet. Men umiddelbart nord for fundstedet finder vi det lidt usædvanlige marknavn “Knivstenen”, som kan referere til mindet om en stensat dysse.
  • Hvorom alt er … på et tidspunkt – sandsynligvis i løbet af 1800-tallet – er alle store sten i kammer og randstenskæde gravet op, hugget i stykker  og slæbt bort. Tilbage lå de muldfyldte spor efter stenene i den ødelagte langdysse. I resterne af gulvlaget i den omrodede kammerfyld er der fundet to slebne tyndnakkede økser, en stor flække (=flintkniv) samt et par tværpile, som den eller de gravlagte har fået med sig i kammeret.
  • Siden er dyssen lagt under plov og ofte har landmanden sikker bandet, når ploven har hoppet og danset over de mange marksten, han efterfølgende skulle opsamle og slæbe bort fra dette sted i marken.

Undersøgelsen er betalt af bygherre: Region Midtjylland.

Udgravningsholdet: Rasmus Brethvad, Per Borup, Henrik Skousen, Peter Lundby, Per Mandrup, Jakob Westermann og Jeppe Skovby.

Udgravningsholdet d. 31/10-12: Rasmus Brethvad, Per Borup, Henrik Skousen, Peter Lundby, Per Mandrup, Jakob Westermann og Jeppe Skovby.

Fra skrivebordet – om stenalderfund i Æblelunden ved Hjortshøj

27. november 2012 by

I skrivende stund arbejder jeg med beretning på en lille udgravning foretaget af Moesgård Museum i det tidlige efterår 2012 lige syd for Hjortshøj, nærmere bestemt en lokalitet på Virup Skovvej benævnt FHM5350 Æblelunden. Her præsenteres et par tilsyneladende undseelige, men egentlig ganske fine fund der kom som lidt af en sidegevinst i forbindelse med en udgravning af bopladslevn fra yngre bronzealder og ældre førromersk jernalder, tiden omkring 600-400 f.v.t.

Det første er en seglflække. Ved at undersøge flinten nøje under et kraftigt mikroskop, kan man få indikationer på hvad man har skåret i og hvordan man har skåret. Det karakteristiske er overfladen af den i øvrigt meget regelmæssige flække, der er fuldstændig skinnende blank, nærmest olieret at se på. Det kaldes i fagsprog gloss, og er kort fortalt kisel fra kornstrå afsat i overfladen af den finkornede flint. Ved slidsporsanalyser har lektor Helle Juel Jensen ved Aarhus Universitet påvist, at denne type slidspor på flækker er karakteristisk for særligt den afsluttende fase af Tragtbægerkulturen, ca. 3000 f.v.t. Disse flækker bidrager væsentligt til vores indsigt i agerbrugets karakter og betydning i disse tidlige bondesamfund i Sydskandinavien.

Det andet fund er en flintøkse, en såkaldt skiveøkse, der ud fra dens form og størrelse stammer fra den sene Ertebøllekultur, ca. 4500-4000 f.v.t. Slibningsspor på sidernes øverste fremspring kunne dog indikere at den er tidligneolitisk, dvs. fra starten af bondestenalderens tidlige Tragtbægerkultur, ca. 4000-3800 f.v.t. Der er tydeligvis ikke tale om skæftningsspor, og slibningen går også ud på selve æggens fremspring. Dette fænomen ses relativt sjældent*, men er givetvis blevet gjort for at gøre den mere modstandsdygtig ved brug.

*mundt. medd. seniorforsker Søren H. Andersen.

Litteratur: Jensen, Helle Juel: “Flint tools and plant working : hidden traces of Stone Age technology” 1994.

Se et panorama fra udgravningen via dette link (Åbner nyt faneblad) : PANORAMA ÆBLELUNDEN

Bopladsspor ved Løgten Østervej i Skødstrup

1. oktober 2012 by

Moesgård Museum undersøger i øjeblikket 2 ha med bopladsspor fra overgangen mellem bronze- og jernalder (500 f.kr.) ved Løgten Østervej i Skødstrup. Foreløbig er der fundet tre mindre langhuse på området, og omfattende aktiviteter i form af store nedgravninger.

Mange af nedgravninger har en speciel rødbrun fyld, som vi endnu er usikre på hvad indeholder, og hvilke slags aktiviteter de er udtryk for. Sandsynligvis er der tale om forskellige ovne og tekstilfarvningsaktiviteter. Alle fund på arealet er fra samme tid som huse og de nævnte nedgravninger. Dog er der i en lavning fundet en økse og dele af et flintsegl fra slutningen af stenalderen (ca. 2000 f.kr.). Der skal desuden undersøges et dybt mosehul med aflejringer, som går tilbage til slutningen af sidste istid. Moser indeholder ofte diverse ofringer fra hele forhistorien, men kan også fortælle om landskabets udvikling lokalt op igennem forhistorien.

Forundersøgelse syd for Lisbjerg

19. september 2012 by

Markerne syd for Lisbjerg har siden begyndelsen af 1990’erne været en vigtig arbejdsmark for Moesgård. Her er store arealer udlagt til Lisbjerg Erhvervspark, ligesom det er planen at området over de næste 20 år igennem flere etaper skal udvikles og indgå i en ny bydel med 25.000 indbyggere. Byen bindes sammen med Århus via en ny infrastruktur i det nordlige Århus med nye veje og den kommende letbane. Se: http://stiften.dk/sites/default/files-dk/node-files/595/4/4595020-lisbjerg-kort.pdf

Store områder er igennem årene blevet forundersøgt og udgravet med bebyggelse primært fra den ældre og yngre jernalder, men også yngre stenalder.

Senest er der i foråret foretaget forundersøgelse på de sydligste marker ned mod Djurslandsmotorvejen, hvor der inden for det næste år skal anlægges en ny vej.

Der blev i området fundet spredte kulturspor og –levn efter bebyggelse og aktivitet fra sten- og bronzealder (4000-500 f.Kr) i form af stolpehuller, kogestensgruber, affaldsgruber og løsfund af bearbejdet flint. Bebyggelsessporene samlede sig særligt koncentreret i fire områder, der hver rummede spor efter 1-3 treskibede hustomter og i tilknytning hertil kogestensgruber/markildsteder samt affalds- og produktionsgruber, der foreløbigt dateres til yngre bronzealder (1000-500 f.Kr). Bebyggelserne lå på højninger i et terræn omgivet af lavninger med vådbund. I et område blev der på kanten til en lavning med vådbund desuden fundet lag med meget bearbejdet flint – sandsynligvis en huggeplads fra yngre stenalder/tidlig bronzealder.

Undersøgelserne forventes at fortsætte med udgravninger, der gennemføres hen over efterår-vinter.

Udsigt mod Lisbjerg fra engene i syd.

Snit igennem jordlag i en lavning med fund af bearbejdet flint.

Levende billeder fra udgravning af dyssetomt ved Skejby

19. september 2012 by

Se TV2 Østjyllands indslag om udgravningen af dyssetomten ved Herredsvejen, Skejby: Tv2 Østjylland 18. september 2012

“Ny Herredsvej” – nye tider nye veje …

18. september 2012 by

Herredsvejen ved Skejby blev tidligt på sommeren brudt op og fjernet under byggemodningen til Det Nye Universitetshospital ved Skejby. Vejen er midlertidigt erstattet af en ny forlægning inden hospitalsbyggeriet breder sig ind over området.

Moesgård Museum har i august-september undersøgt markerne ved Brendstrupgård øst for Skejby. Her anlægger Århus Kommune en ny vej, der løber perifært rundt det kommende regionshospital mellem Skejby og eksisterende Paludan Müllersvej, til erstatning for den gamle Herredsvej. Vejen løber ved Brendstrup ned i lavtliggende terræn mellem Koldkær bæk og det højereliggende kommende hospitalsområde.

Ved undersøgelsen er der i flere områder fundet bopladsgruber fra yngre bronzealder, ca. 1000-500 f.Kr. Der er tale om kogestensgruber/markildsteder, affaldsgruber og gruber fra mulige produktionsovne. Da der ved undersøgelsen imidlertid ikke er fundet tilknyttede hustomter, vil der ikke blive foretaget yderligere udgravninger i området. Bopladssporene er dog ikke uinteressante, da de er en forløber for den omfattende og kontinuerlige bebyggelse fra den ældre jernalder, ca. 500 f.Kr – 200 e.Kr, som er undersøgt på markerne omkring Skejby Sygehus.

Ud over bopladssporene fra yngre bronzealder er der i området gjort spredte fund fra den yngre stenalder i form af enkelte potteskår, flintaffald og redskaber i flint bl.a et forarbejde til en stenøkse. Fundene orienterer sig særligt mod lavereliggende fugtigt terræn. Tilsvarende er der i samme terræn under hospitalsudgravningerne i området fundet flinthuggepladser og anden aktivitet fra den yngre stenalders sene tragtbægerkultur, ca. 3.400-2.800 f.Kr.

           

Lerkarskår fra yngre bronzealder.

Vejplan for ny vej vest for Skejby Universitetshospital med oversigt over forundersøgelsens søgegrøfter.


%d bloggers like this: