Udgravning af middelalder kirkegård i Aarhus Midtby

Tv2 Østjylland aflagde forleden besøg på udgravningen af en middelalder kirkegård i Aarhus Midtby. Se deres indslag fra udgravningen her:

TV2 Østjylland:”Skeletterne vælter frem!”

Garanteret kvalitet – historien om en klædeplombe

af Lars Krants

Jeg har tidligere her på siden skrevet om kammageren fra Bispegade der blandt sine produkter havde en kollektion af terninger. Nu er det sidste jord vandsoldet, og blandt de ting der dukkede op, skal endnu et omtales – en klædeplombe.

Fra 1300-årene begynder der at komme en stor import af klæde. I starten er det særligt klæde fra Flandern; et område i det nuværende vestlige Belgien. Senere i middelalderen får Nederlandene kæmpet sig ind på det danske marked. Der var tale om industriagtige forhold og big business. Konkurrencen mellem de forskellige byer var benhård, så for at sikre markedsandelene sørgede myndighederne for, i samarbejde med klædeproducenterne, at kvaliteten altid var helt i top. Alt blev tjekket løbende under vævningen, farvningen etc., og hver gang blev en lille blyplombe påsat den enkelte klæderulle som garanti for, at kvaliteten var tilfredsstillende. Når klædet havde været gennem alle de forskellige forarbejdningsprocesser, og var klar til salg, fik det sit endelige kvalitetsstempel på byens klædebørs – en klædeplombe med byens logo.

En klædeplombe består af to sammenpressede blyplaketter med et logo på hver side. Af den nyfundne klædeplombe fra Bispegade er kun den ene plakette bevaret. Her ses et malteserkort stående på en pyramideformet plint. På hver side af korset ses en rose. Stemplet er velkendt og viser at klædet er produceret i den flanderske by Ypres (Ieper på flamsk).

Klædeplombe fra Ypres, Belgien, med størrelse som en moderne 20-krone. Hullet er sekundært. Dateres til 13-1500-tallet. Foto: Moesgård Museum / Fotolab.

Ud fra skriftlige kilder ved vi, at der blev importeret rigtigt meget klæde fra Ypres, men der er fundet forbavsende få plomber fra denne by – faktisk har jeg kun kendskab til et fundet i Viborg. Klædet fra Ypres var kendt for sin fine kvalitet og smukke farver. Fra Dronning Christines Hofholdingsregnskaber ved vi, at af al den klæde hun indkøbte, foretrak hun klædet fra Ypres til sig selv!

Her en mere velbevaret blombe fundet i Viborg med korset på den ene side og en grif på den anden - motiver der genfindes i Ypres byvåben. (ill. fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1975, s. 38)

Det er ikke første gang der er fundet klædeplomber i Århus og det var ikke kun fra Ypres man importerede klæde. I Århus kunne man også købe klæder fra de flanderske byer Gent og Brugges, de nederlandske byer Leiden og s’Hertogenbosch samt de tyske byer Augsburg, Bocholt og Göttingen. Og sandsynligvis mange flere – blot mangler vi fortsat at finde plomberne.

Litteratur

N.-K. Liebgott 1975: Da klæde var en ”mærkevare”, Nationalmuseets Arbejdsmark, s. 35-46.

J. R. Orduna 1995: Middelalderlige klædeplomber – blyplomber fra klæde importeret til Danmark indtil 1600.

H. Skov 1999: Archaeological evidence of trade in Århus, Denmark, from the 10th to the 17th centuries, Lübecker Kolloquium zur Stadtarchäologie im Hanseraum II: Der handel, s. 603-611.

En ”bageplade” fra bondestenalderen

Vi graver fortsat i Lystrup, forud for anlæggelsen af boldbaner.

I sidste uge blev der gjort et meget fint fund. I en lille cirkulær grube, ca. 1 m i diameter, har Malene udgravet store dele af en såkaldt lerskive.

Nærbillede af den ene del af lerskiven. Bemærk ornamentikken.

Lerskiver er lavet af groft magret keramik, formet som en cirkelrund plade, ofte med forskellige former for ornamentik. I tragtbægerkulturen forekommer lerskiver i varierende størrelser og udformninger gennem stort set hele perioden, men findes ofte kun som fragmenter. De er velkendte på bopladser fra bondestenalderens tragtbægerkultur, og denne skal (bl.a. ud fra andet keramik i gruben) formentlig dateres til Klintebakke- eller Blandebjergfasen, ca. 3200-3000 f.Kr. Lerskiverne har deres oprindelse tilbage i den tidligere Michelsbergerkultur, en agerbrugskultur, som er udbredt i det mellemeuropæiske område, i perioden ca. 4400-3500 f.Kr.

Funktionen af disse lerskiver er usikker – og givetvis ikke entydig, men de er ofte tolket som en form for bageplader eller plader til at tørre korn på.

Lodfoto ned over gruben med keramikken fritlagt. Enhederne på målestokken er ca. 20 cm.

Denne lerskive ligger i gruben i to dele sammen med andre skår fra lerkar. Den er relativt stor, ca. 22 cm i diameter. Ud fra det man kan se, inden den er rigtig afrenset, ser den ud til at have en eller to rækker af zigzag-lignende mønstre langs kanten, og inden for dem ses indstukne gruber for hver 6-7 cm.

Konservator, Helle, gør forberedelser til at fundene optages i præparat.

Stykkerne af keramik er blevet taget op i præparat, så de kan stabiliseres og færdigudgraves ude på Moesgård Museum. Vi ser meget frem til at kunne studere dem nærmere.

Lerskiven optages i to dele, En karside fra et lerkar optages som et tredie præparat.

Pil med potentiale – nyt fra Lystrup Boldbaner

Som det ses af et tidligere blogindlæg, er vi gået i gang med arkæologiske udgravninger mellem Lystrup og Hjortshøj for mange uger siden.

Vi er efterhånden ved at have gjort så mange fine fund, at vi forventer løbende at informere nærmere om nogle af dem her på bloggen.

Vi startede ud med at undersøge et mindre område mod vest. Her er der udgravet et stort, ovalt fyldskifte, ca. 17 gange14 meter. Ved forundersøgelsen sidste år fandt vi keramik, der anslås dateret til ø-dansk enkeltgravskultur, ca.2500 f.Kr, samt lidt ubrændt knogle. Vi har derfor været meget spændte på, hvad vi ville finde yderligere i denne store nedgravning, almindeligvis kaldet for en grube, som vi formodede, det måtte være.

 

Da vi kommer godt ned i gruben ved at grave den i kvadratmeterfelter, fremkommer der mod bunden en hel del mindre sten, ½-2 gange nævestørrelse over et jævnt lag. Langs kanterne ser vi i et højere niveau større sten placeret. Umiddelbart over stenlaget finder vi et lag med flintafslag, nogle flintskrabere, lidt rester af dyreknogler og -tænder og flere potteskår af lignende art som fra forundersøgelsen.

Formentlig et hus

I løbet af undersøgelsen har anlægget vist sig at have en anden form end først antaget. Det har vist sig at være langovalt, ca. 14 gange 6 meter, orienteret omtrent nord-syd. Vi mener nu, at der muligvis kan være tale om en form for neddybet hus. Det gør vi ud fra anlæggets form og dimensioner. Det omtrent vandrette, gennemgående lag tolkes som et gulvlag. Fundenes koncentrationer  tolkes indtil videre som mulige aktivitetsområder, og stolpehuller fundet under grubens bund, tolkes som dele af en huskonstruktion.

Det er relativt sjældent, at vi finder huse fra denne periode. De kan enten være med jordgravede stolper, eller være suppleret med en nedgravet del. Det bliver spændende, når vi kommer ind på museet, at få gennemarbejdet materialet og set nærmere på alle fundene og deres spredning.

Pil med potentiale

På det, vi tolker som gulvlaget, har Maria fundet en fin, lille pilespids af flint. Det er en skafttungepil med trekantet tværsnit. Ud fra form og størrelse dateres den – fuldstændig som formodningen om keramikken – til ødansk enkeltgravskultur – ca.2500 f.Kr.

Denne type pilespids, en såkaldt type D-pil, er udviklet af den kystorienterede grubekeramiske kulturs C-pile. Pilespidserne har uden tvivl været brugt ved jagt, men har også været anvendt til fejder mellem mennesker. I en gravkiste ved Gjerrild på Djursland har man fundet en lignende pilespids siddende indskudt i brystbenet på en mand. Et foto af dette spektakulære fund kan ses i bogen ”Flint fra Dannmarks Oldtid” af Peter Vang Petersen.

Naturvidenskaben til hjælp

I det fundførende lag finder vi en hel del trækulsnister, dvs. små stumper af trækul eller andet forkullet materiale, f.eks. korn. En af vores opgaver er at finde ud af hvilke aktiviteter der er foregået i anlægget. Derfor har vi taget forskellige prøver af jorden, dels floteringsprøver, for at finde stykker af forkullet træ og korn/frø, dels pollenprøver, der kan afsløre f.eks. opbevaring af planter eller tærskning af korn.

Links til flere fotos:

I starten så fladen sådan ud (følg linket for at se fotos på phptosynth.net):

http://www.photosynth.net/view.aspx?cid=dccdcee7-fa62-40ba-936f-4d9cee7ff31a

I løbet af udgravningen kom det til at se sådan ud (følg linket for at se fotos på phptosynth.net):

http://photosynth.net/view.aspx?cid=b0424f4f-97d7-4ab7-992e-b2017c71434b

Til slut gravede vi af med maskine vest for anlægget for at se om der skulle være stolpehuller (følg linket for at se panorama på photosynth.net):

http://photosynth.net/view.aspx?cid=7a34d196-7ac9-47ce-95f0-dc9f9c1ac5af

Nye undersøgelser på Borum Eshøj

Borum Eshøj indtager med de kendte egekistefund og de rige yngre bronzealderbegravelser en central plads i bronzealderforskningen, nationalt såvel som internationalt. Udgravningerne af egekisterne blev gennemført i 1875, og på trods af en for perioden forholdsvis omfattende og omhyggelig indsats rejser dokumentationen i dag mange spørgsmål.

Denne sommer genoptager Aarhus Universitet og Moesgård Musem i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen en undersøgelse  af resterne af højen. Herigennem er det målet at afklare en række metodiske problemstillinger samt at besvare konkrete spørgsmål omkring monumentets historie og karakteren af de forskellige anlæg, der blev identificeret i den oprindelige udgravning.

Udgravningerne forløber maj-juni og august 2011.

Se flere billeder fra udgravningen her

Hummelure sæson 2011

 

Årets udgravning ved Hummelure begynder i uge 19.

 

Klargøringen til Moesgård Museums udgravning ved Hummelure et i fuld gang. Alt er parat til endnu en spændende sæson på markerne ved Skjoldelev nord for Sabro. 

I år skal vi udgrave et areal på ca. 5000 m2. Vi forventer – som sidste år-  at finde spor fra huse fra perioden mellem ca. 300 og 750 e. Kr – dvs. yngre jernalder.

Udgravningsfelt fra 2010

 

I 2010 undersøgte vi ca. 10.000 m2, hvor vi fandt resterne eller sporene fra mange hustomter fra  perioden mellem 300 og 750 e. Kr. Sammen med undersøgelser på stedet fra midten af 1980´erne er der indtil videre udgravet et område på omkring 15.000 m2. Herved er der dukket ca 20 hustomter frem. Mange af disse er i op til 3-4 faser, så antallet af huse fra jernalderen er på nuværende tidspunkt oppe på ca 30. De mange huse indgår i gårdsanlæg bestående af et hovehus med tilhørende mindre bygninger – oftest en eller to. Hver gård har været omgivet af et hegn. Ved udgravningen i Hummelure har vi også fundet mange spor af disse hegn og ud fra hegnene kan vi se, at hver enkelt gård har eksisteret i flere generationer.

Vores forventninger til årets udgravning er at finde yderligere spor af jernalderlandsbyen. Vi har endnu nogle ufærdige opgaver fra sidste år, ligesom vi også skal forsøge at finde landsbyens afgrænsning mod syd. Endelig skal vi have taget mange prøver til naturvidenskabelige undersøgelser. Disse kan forhåbentlig besvare mange af de spørgsmål vi allerede har og som utvivlsomt vil dukke op i fohold til hele udgravningsprojektets primære formål, nemlig af blive klogere på jernalderesn landbrug og alt, hvad dette indebærer af husdyrhold, dyrkningsformer, afgrøder, bearbejdning etc.

Udgravningens varighed vil være ca. 6-7 uger og varer frem til slutningen af juni.

Hold øje med bloggen der over de næste par måneder løbende vil blive opdateret med resultater og input fra Hummelure

Tilbage på banen i Lystrup

Fra næste uge, d. 13. april starter Moesgård Museum arkæologiske udgravninger af relativt sjældne bopladser fra bondestenalder og bronzealderen.

Sidste sommer foretog vi en prøvegravning på det 14 hektar store område, hvor Aarhus Kommunes Sport og Fritidsafdeling skal anlægge nye boldbaner mellem Lystrup og Hjortshøj. Her blev det klart, at vi har at gøre med bebyggelse bredt dateret til bondestenalderen, ca. 4000-2000 f.Kr. i en landskabstype, vi normalt ikke har bebyggelse denne periode.

Oversigtsfoto af det forundersøgte område set mod øst. Midt i horisonten anes i øvrigt tårnet på Hjortshøj Kirke.

Bopladser fra bondestenalderen har vi flest af i de kystnære områder, f.eks. nede mod den tidligere Egå Fjord, men denne bebyggelse ligger nær Hjortshøj bæk i kuperet terræn i koterne 40-55 m. over havets overflade. Det er bl.a. derfor af stor vigtighed for os at undersøge denne bebyggelses karakter i henhold til udnyttelse af landskabet og dets ressourcer, f.eks. træressourcer og  agerbrugets karakter.

Oversigtsfoto af det forundertsøgte område set mod øst. Midt i horisonten anes i øvrigt tårnet på Hjortshøj Kirke.

Keramikskår fra bondestenalderen. Karakteristisk er magringen med granit. Fra forundersøgelsen.

Flintskraber. Muligvis anvendt til rengøring af skind eller som høvl en slags høvl ved træbearbejdning. Fra forundersøgelse.

Flækkesegl af flint. Retouchen (nederst) har vendt ind mod et skæfte. Kraftigt slid på æggen (øverst) viser spor efter høstanvendelse.

Keramikskår fra bondestenalderen med ornamentik. Fra forundersøgelsen.

Flintsegl fra yngre bronzealder (set bagfra). Fra forundersøgelsen

Flintsegl fra yngre bronzealder (set forfra). Fra forundersøgelsen

I området blev der også fundet bebyggelsesspor fra bronzealderen i form af gruber og stolpehuller. Det er sandsynligvis også fra denne periode, vi har et område med koncentrationer af kogegruber. De har muligvis indgået i bronzealderens ritualer, eftersom de ligger koncentreret omkring et bakkedrag, der indgår i landskabet sammen med en række af gravhøje. Gravhøjene, der ligger uden for det berørte område, er ikke længere synlige i landskabet, men er observeret på historiske kort. Kogegruberne har antageligt været anvendt til tilberedning af mad, og området har muligvis fungeret som en form for samlingsplads. Det er blandt andet disse aspekter, der indgår i perspektiverne i de forestående udgravninger.

Terningemanden fra vikingetiden

af Lars Krants

I ny og næ opstår der brud på byens underjordiske installationer; vandrør, fjernvarme eller spildevand, og nogle gange kræves hurtig udrykning, dels selvfølgelig fra Århus Kommune der skal reparere bruddet, men hvis uheldet er sket et arkæologisk følsomt sted, tillige en museumsmedarbejder fra Moesgård Museum.

Sådan et tilfælde var der i Bispegade for et par måneder siden. Hullet blev gravet med maskine, bruddet skulle jo repareres, og efterfølgende kunne undertegnede springe i hullet og registrerer ”profilerne”, altså de jordvægge der er langs hullets sidder.

På forhånd vidste vi, at området var interessant, da det er beliggende inden for den mur, der måske siden 1200-tallet, afgrænsede bispens palads fra byens øvrige bebyggelse. Desuden ville det ikke forbavse hvis der tillige var lag fra vikingetiden.

Det lille udgravningsfelt placeret på et moderne grundkort. De kendte rester efter bispens palads indtegnet.

Ved registreringen af profilerne, kunne det ses, at der var flere spændende ting, bl.a. rester efter smedeaktiviteter der kan dateres til 12-1300-tallet, og derfor tilsyneladende er aktiviteter, der kan knyttes til enten biskoppen selv eller arbejder på domkirken. Derfor blev det besluttet at hjemtage den opgravede jord til yderligere undersøgelser. En mængde smederelaterede fænomener er dukket op, men det er nu ikke dem, jeg her vil omtale, men i stedet nogle fund fra en kammager.

To terninger og et forarbejde - alt i hjortetak.

Spor efter kammagernes aktiviteter findes relativt ofte i form af affald af hjortetak og dateres næsten altid til vikingetid. Som navnet siger, er det i særlig grad kamme disse håndværkere laver, men også andre produkter er almindelige: nåle, tenvægte og andet. Og denne kammager, som vi her har fundet spor efter, har ud over de obligatoriske kamme tillige lavet terninger. To terninger blev fundet sammen med et stykke halvfabrikata. En morsom tanke, at man her foran byen kasino allerede for 1000 år siden drev spillevirksomhed!

Den forsvundne landsby Store Fulden. Resterne af en gård ved Mosegård

I disse dage er Moesgård Museum igen i gang med en udgravning på egen jord. I august blev det areal, som det nye Moesgård Museum skal ligge på, prøvegravet. Ved den lejlighed fandt vi resterne af en bygning i form af syldstens-fundament, et lille parti af en pigstens-belægning og mulige rester af et lergulv. Disse bygningsrester kunne dateres til 1600-1700 tallet ud fra de genstande, der blev fundet ved dem. Det er disse bygningsrester, der er hovedobjektet for udgravningen.

Udgravningen startede i torsdags men kom lidt langsomt fra start på grund af den megen regn. Nu går det dog støt fremad, og vi er i gang med at grave huset frem, så det kommer til at fremstå tydeligt og kan dokumenteres.

Indtil videre tegner det lovende med velbevarede stensyld (murfundamenter), rester af lergulve m.m. Det har været lidt sparsomt med genstandsfund, men der er dog fundet en del metalgenstande med metaldetektor, mens vi gravede muld af med gravemaskine.  Mestendels  genstande af jern men også små beslag og lignende af andet metal. Udover huset vi fandt ved prøvegravningen, har vi fundet rester af mindst endnu et hus, samt nogle fragmenter af stenlægninger, som vi også skal forsøge at få tid til at undersøge.

Husets østlige ende dukker frem af mulden.

Vi formoder, at det er resterne af en gård i landsbyen Store Fulden vi har med at gøre.  Landsbyen er kendt fra omtale i de skriftlige kilder, og vi ved bl.a. at den i 1600-tallet bestod af fire gårde der var temmelig store.  Vi har dog ingen kort der viser hvor landsbyen mere præcist lå. På et kort fra 1783, udført af Ludwig Wesenberg, kan man se at en mark vest for Bispelundsvej, lidt nord for Giber Å bærer navnet “Ved Gammel Moesgård”.

Udsnit af Wesenbergs flotte kort fra 1783 med Gl. Moesgård (rød cirkel) og den nuværende udgravnings (rød firkant) placering

Museet foretog udgravninger på lokaliteten i slutningen af 1990′erne der påviste at på dette tidspunkt lå Moesgård på dette sted. Vi ved også med sikkerhed, at landsbyen blev nedlagt kort før 1711, og at dens jorde bliver lagt sammen med Moesgårds jord. Gennem studier af marknavne på kort fra slutningen af 1700-tallet og omtaler af landsbyens placering i de skriftlige kilder, argumentere historiker Jens B. Skriver i bogen Moesgård – Historien om en herregård (2001) for, at landsbyen har ligget hvor Moesgårds bygninger ligger i dag. Indtil videre har vi dog manglet de arkæologiske beviser men måske er vi nu ved at underbygge Jens B. Skrivers teori med fysiske beviser.

P-pladsen på hjørnet af Nørrebrogade og Nordre Ringgade – Rytterfægtningen ved Århus

af Lars Krants

Som den opmærksomme vil have bemærket, er der i efterårsferien blevet trukket grøfter tværs gennem den til daglig propfyldte parkeringsplads på hjørnegrunden mellem Nørrebrogade og Nordre Ringgade.  Men bare rolig – den skal nok blive reetableret og være klar til mandag morgen efter ferien.

P-plads under arkæologsk behandling!

Årsagen til at der graves på netop dette sted, skyldes at Århus Universitet har planlagt et byggeri på grunden. For ikke at blive stoppet under selve byggeriet ønskede bygherre, at få undersøgt om der var fænomener på matriklen, der er omfattet af Museumsloven, således at eventuelle fund kunne nå at blive arkæologisk undersøgt inden byggeriet går i gang.

Området havde museets bevågenhed af to grunde. Selve den landskabelige topografi antydede, at der ville kunne være spor efter landbrugsmæssig bebyggelse fra oldtiden. Desuden er det netop på disse arealer, at den velkendte rytterfægtning fandt sted d. 31. maj 1849. Slaget var en del af den såkaldte Treårskrig og kampen stod mellem den preussiske og den danske hær. Træfningen, der var en blandt flere i Jylland, varede næppe mere end et kvarter men ikke desto mindre var der relativt store tab: Otte på den danske side og 25 sårede eller dræbte på preussisk side foruden 19 taget til fange; thi det var de danske der vandt slaget skønt de var i undertal. Læs meget mere på De http://www.milhist.dk/trearskrigen/rytterfaegtning/rytterfaegtning.htm  og http://www.aarhus-officersforening.dk/1849.htm hvor også Jørgen Sonnes berømte maleri ses gengivet.

Selve prøvegravningen gav ikke mange resultater, mest drængrøfter fra dengang hvor området endnu var dyrket mark. En enkelt såkaldt kogestensgrube blev påtruffet, men kan ikke dateres nærmere end til bronze- eller jernalder. Selve rytterslaget blev der ikke fundet spor efter.

Mindestenen for rytterfægtningen på hjørnet af Trøjborgvej og Nørrebrogade